- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Anden Deel. Indeholdende B.'s Papirer : Breve til A /
272

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

272
Magt, hvis Ild har gjennenitrængt det uden at fortære
det. Men han har ikke seet sig i sin Frihed, ikke valgt
sig i den. Gjør han dette, saa er han i samme Øieblik,
han vælger sig selv, i Bevægelse; hvor concret end hans
Selv er, han har dog valgt sig selv efter sin Mulighed,
han har i Angeren løskjøbt sig selv for at blive i sin
Frihed, men i sin Frihed kan han kun blive derved, at
han bestandig realiserer den. Den der derfor har valgt
sig selv, han er co ipso Handlende.
Her kan det maaskee være Stedet til med et Par
Ord at omtale en Livs-Anskuelse, som Du i høi Grad be
hager Dig i, især som Docent, stundom og som Prakti
kus. Den løber ikke ud paa Mindre end at det at sørge
dog egentlig er Livets Betydning, og det at være den
Ulykkeligste det Allerlykkeligste. Ved første Øiekast
synes denne Anskuelse ikke at være en æsthetisk Livs-
Betragtning; thi Nydelse kan dog egentlig ikke være dens
Løsen. Den er imidlertid heller ikke ethisk, men den
ligger i det farefulde Moment, da det Æsthetiske skal gaae
over til det Ethiske, hvor Sjælen saa let besnæres i en
eller anden Yttring af en Prædestinations-Theori. Du fører
forskjellig falsk Lære, denne er næsten den værste, men
Du veed tillige, at den er den mest brugbare, nåar det
gjælder om at liste Dig paa Mennesker og suge dem til
Dig. Du kan være hjerteløs tiltrods for Nogen, Du kan
spøge med Alt, endog med Menneskets Smerte. At dette
frister Ungdommen, er Du ikke uvidende om, og dog kom
mer Du ved denne Adfærd til at staae den temmelig fjern,
fordi en saadan Omgang er ligesaa meget frastødende
som tiltrækkende. Er det en qvindelig Ungdom, Du paa
den Maade vil bedrage, saa undgaaer det Dig ingen
lunde, at en qvindelig Sjæl har for megen Dybde til i
Længden at fængsles af Sligt, ja om Du end for et Øie
blik har beskjæftiget hende, det dog snart vil ende med,
at hun bliver træt deraf og næsten fatter Afsky for Dig,
da hendes Sjæl ikke fordrer saadanne Pirringer. Nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/2/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free