Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
hædre det Store, ved at forkleine det, paa den Maade,
Du agter at give det Vidnesbyrd, ved at fornegte det?
Og nu misforstaa mig ikke. Jeg er ikke det Menneske,
som mener, at man ikke skal sørge; jeg foragter denne
usle Forstandighed, og nåar jeg kun har Valget her
imellem, saa vælger jeg Sorgen. Nei, jeg veed, at det
at sørge er skjønt, og at der er Fynd i Taarer; men
jeg veed ogsaa, at man ikke skal sørge som Den der
ikke har Haab. Der er en absolut Modsætning mellem
os, som aldrig kan hæves. Jeg kan ikke leve under
æsthetiske Bestemmelser, jeg føler at mit Livs Helligste
gaaer under, jeg fordrer et høiere Udtryk, og dette giver
det Ethiske mig. Og her faaer først Sorgen sin sande
og dybe Betydning. Bliv ikke stødt over hvad jeg her
siger, ophold Dig ikke over, at jeg, medens jeg taler
om den Sorg, som for at bæres behøver Helte, kan tale
om Børn. Det er Tegn paa et velartet Barn, at det har
Tilbøielighed til at bede om Forladelse, uden altfor meget
at overveie, om det har Ret eller ikke, og saaledes ei
det et Tegn paa et høimodigt Menneske, paa en dyb Sjæl,
at han er tilbøielig til at angre, at han ikke gaacr i
Rette med Gud, men angrer og elsker Gud i sin Anger.
Uden dette er hans Liv Intet, kun som Skum paa Vand.
Ja, jeg forsikkrer Dig til, at om mit Liv var saaledes
uden egen Skyld indflettet i Sorger og Lidelser, at jeg
kunde kalde mig selv den største tragiske Helt, forlyste
mig ved min Smerte og forfærde Verden ved at nævne
den, mit Valg er gjort, jeg aifører mig Heltens Klæde
bon og Tragediens Pathos, jeg er ikke den Plagede, der
kan være stolt af sine Lidelser, jeg er den Ydmygede,
der føler min Brøde, jeg har kun eet Udtryk for hvad
jeg lider — Skyld, eet Udtryk for min Smerte — Anger,
eet Haab for mit Øie — Tilgivelse. Og falder det mig
vanskelig! at gjøre det, o! jeg har kun een Bøn, jeg
vilde kaste mig til Jorden og anraabe den evige Magt,
som styrer Verden, om een Naade, tidlig og sildig, den,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
