Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
Lydighed er Gud kjærere end Vædderens Fedme. Men
denne Paatrængenhed kan stundom antage en endnu be
tænkeligere Skikkelse. Naar saaledes en Mystiker be
grunder sit Forhold til Gud paa, at han netop er Den,
han er, seer sig paa Grund af en eller anden Tilfældig
hed som Gjenstand for Goddommens Forkjærlighed. Her
ved nedværdiger han nemlig Gud og sig selv. Sig selv,
thi det er altid en Nedværdigelse, ved noget Tilfældigt at
være væsentlig forskjellig fra Andre; Gud, thi han gjor
ham til en Afgud og sig selv til en Yndling ved dennes Hof.
Hvad der dernæst er mig übehagelig! ved en My
stikers Liv, er den Blødhed og Svaghed, man ikke kan
frikjende ham for. At et Menneske ønsker at være i sit
inderste Hjerte forvisset om, at han elsker Gud i Sand
hed og Oprigtighed, at han mangen Gang føler sig for
anlediget til ret at forvisse sig derom, at han kan bede
Gud at lade sin Aand vidne med hans Aand om, at han
gjør det, hvo vilde negte det Skjønne og det Sande heri?
Men heraf følger ingenlunde, at han hvert Øieblik vil
gjentage delte Forsøg, hvert Øieblik gjøre Prøve paa
sin Kjærlighed. Han vil have Sjælsstorhed nok til at
troe paa Guds Kjærlighed, og da vil han ogsaa have
Frimodighed til at troe sin Kjærlighed, og glad blive i
de Forhold, der ere ham anviste, netop fordi han veed,
at denne Forbliven er det sikkreste Udtryk for hans
Kjærlighed, for hans Ydmyghed.
Endelig mishager en Mystikers Liv mig, fordi jeg
anseer det for et Bedrag mod den Verden, i hvilken han
lever, et Bedrag mod de Mennesker, med hvilke han er
forbunden, eller til hvilke han kunde træde i Forhold,
hvis det ikke havde behaget ham at blive Mystiker. I
Almindelighed vælger Mystikeren det eensomme Liv, men
dermed er Sagen ikke klar; thi Spørgsmaalet er, om
han har Lov til at vælge det. Forsaavidt han har valgt
det, bedrager han ikke Andre, thi han siger jo dermed:
jeg vil intet Forhold have til Eder; men Spørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
