- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Anden Deel. Indeholdende B.'s Papirer : Breve til A /
297

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

297
det Foregaaende gav af det Ethiske, at det er det, hvor
ved et Menneske bliver det, han bliver. Det vil da ikke
gjøre Individet til et andet, men til det selv; det vil
ikke tilintetgjøre det Æsthetiske, men forklare det. For
at et Menneske skal leve ethisk er det nødvendig!, at
han bliver sig bevidst, saa gjennemgribende. at ingen
Tilfældighed undgaaer ham. Denne Concretion vil det
Ethiske ikke udslette, men seer i denne sin Opgave, seer
det, hvoraf det skal danne, og det, det skal danne. I
Almindelighed betragter man det Ethiske aldeles abstrakt
og har derfor en hemmelig Gru for det. Det Ethiske
betragtes da som noget Personligheden Fremmed, og man
krymper sig ved at hengive sig til det, da man dog ikke
ret kan være sikker paa, hvad det i Tidens Længde kan
føre til. Saaledes frygte ogsaa mange Mennesker for
Døden, fordi de nære dunkle og uklare Forestillinger om,
at Sjælen i Døden skulde gaae over i en anden Tingenes
Orden, hvor der herskede Love og Vedtægter, der vare
aldeles forskellige fra dem, de i denne Verden havde
lært at kjende. Granden til en saadan Frygt for Døden
er da Individets Utilbøielighed til at blive sig selv gjen
nemsigligl, thi saafremt man vil det, saa indseer man
let det Urimelige i denne Frygt. Saaledes ogsaa med
det Ethiske; nåar et Menneske frygter Gjennemsigtighed,
saa flyer han altid det Ethiske, thi Andet vil dette egent
lig ikke.
I Modsætning til en æsthetisk Livs-Anskuelse, der
vil nyde Livet, hører man ofte omtale en anden Livs-
Auskuelse, der sætter Livets Betydning i at leve for
Opfyldelsen af sine Pligter. Hermed vil man da be
tegne en ethisk Livs-Anskuelse. Udtrykket er imidlertid
meget ufuldkomment, og man skulde næsten troe, at det
var bpfundet for at bringe det Ethiske i Miscredit; saa
meget er vist, at man i vor Tid ofte seer det brugt saa
ledes, at man næsten kommer til at smile, saaledes nåar
Scribe lader denne Sætning foredrage med en vis lav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/2/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free