- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Anden Deel. Indeholdende B.'s Papirer : Breve til A /
298

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

298
comisk Alvor, der danner en meget misrecommanderende
Modsætning til Nydelsens Glæde og Munterhed. Feilen
er den, at Individet sættes i et udvortes Forhold til
Pligten. Det Ethiske bestemmes som Pligt, og Pligt
igjen som en Mangfoldighed af enkelte Sætninger, men
Individet og Pligten staae udenfor hinanden. Et saadant
Pligtliv er naturligviis saare uskjønt og kjedsommeligt,
og dersom det Ethiske ikke havde et langt dybere Sam
menhæng med Personligheden, saa vilde det altid blive
saare vanskelig! at forfægte det ligeoverfor det Æsthe
tiske. At der gives mange Mennesker, der ikke komme
videre, vil jeg ikke negte; men det ligger ikke i Pligten,
men i Menneskene.
Besynderligt nok er det, at man ved det Ord Pligt
kan komme til at tænke paa et udvortes Forhold, da
dette Ords Derivation selv antyder, at det er et ind
vortes Forhold; thi det, der paaligger mig, ikke som
dette tilfældige Individ, men efter mit sande Væsen, det
staaer jo dog vel i det inderligste Forhold til mig selv.
Pligten er nemlig ikke et Paalæg, men Noget, der paa
ligger. Naar Pligten sees saaledes, da er dette et Tegn
paa, at Individet er orienteret i sig selv. Pligten vil
da ikke adsplitte sig for ham i en Mangfoldighed af en
kelte Bestemmelser; thi dette tyder altid paa, at han
kun staaer i et udvortes Forhold til den. Han har iført
sig Pligten, den er ham Udtrykket for hans inderste
Væsen. Naar han saaledes har orienteret sig i sig selv,
da har han fordybet sig i det Ethiske. og han vil ikke
jage sig selv stakaandet paa at opfylde sine Pligter.
Det sande ethiske Individ har derfor Ro og Sikkerhed i
sig selv, fordi han ikke har Pligten udenfor sig men i
sig. Jo dybere et Menneske ethisk har anlagt sit Liv,
desto mindre vil han føle Trang til, hvert Øieblik at
tale om Pligten, hvert Øieblik at ængstes for, om han
opfylder den, hvert Øieblik at raadføre sig med Andre
om, hvad der dog er hans Pligt. Naar det Ethiske sees

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/2/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free