Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
det Almene, om ikke umiddelbart som saadant, saa dog
efter sin Mulighed. Den der betragter Livet ethisk, han
seer det Almene, og Den der lever ethisk, han udtryk
ker i sit Liv det Almene, han gjør sig til det almene
Menneske, ikke derved, at han affører sig sin Concretion,
thi saa bliver han til slet Intet, men derved, at han
ifører sig den og gjennemtrænger den med det Almene.
Det almene Menneske er nemlig ikke et Phantom, men
ethvert Menneske er det almene Menneske, det vil sige,
ethvert Menneske er anviist den Vei, ad hvilken han
bliver det almene Menneske. Den der lever æsthetisk,
han er det tilfældige Menneske, han troer at være det
fuldkomne Menneske derved, at han er det eneste Men
neske; Den der lever ethisk, arbeider hen til at blive
det almene Menneske. Naar saaledes et Menneske er
æsthetisk forelsket, saa spiller det Tilfældige en uhyre
Rolle, og det er ham af Vigtighed, at der er Ingen, der
har elsket saaledes, med de Nuancer, som han; nåar
Den, der lever ethisk, gifter sig, saa realiserer han det
Almene. Derfor bliver han ingen Hader af det Concrete,
men han har et Udtryk mere, dybere end ethvert æsthe
tisk Udtryk, idet han i Kjærligheden seer en Aaben
barelse af det Almeen-Menneskelige. Den der lever
ethisk, har da sig selv som sin Opgave. Hans „Selv"
er som umiddelbart tiffældigt bestemt, og Opgaven er
den, at sammenarbeide det Tilfældige og det Almene.
Det ethiske Individ har da ikke Pligten udenfor sig,
men i sig; i Fortvivlelsens Øieblik kommer dette tilsyne
og arbeider sig nu frem gjennem det Æsthetiske i og
med dette. Om det ethiske Individ kan man sige, at
han er som det stille Vand, der har den dybe Grund,
hvorimod Den, der lever æsthetisk, blot er overfladisk
bevæget. Nåar derfor det ethiske Individ har fuldendt
sin Opgave, har stridt den gode Strid, saa er han kom
men dertil, at han er bleven det eneste Menneske, det
vil sige, at der er intet Menneske saaledes som han, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
