- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Anden Deel. Indeholdende B.'s Papirer : Breve til A /
316

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

316
læste i min Tid latinsk Grammatik med et Fynd og
Klem, som man i Tid ikke kjender. Ved denne
Underviisning fik jeg et Indtryk, som paa en anden
Maade virkede eensartet hermed paa min Sjæl. Forsaa
vidt jeg tør tiltroe mig Evne til at betragte Noget philo
sophisk, da skylder jeg den dette Barndommens Indtryk.
Den übetingede Respekt, med hvilken jeg betragtede
Reglen, den Ærbødighed, jeg nærede for den, den
Foragt, med hvilken jeg skuede ned paa det kummerlige
Liv, Undtagelsen fristede, den i mine Øine retfærdige
Maade, paa hvilken denne blev forfulgt i min Stilebog
og altid brændemærket, hvad er det Andet end den
Distinction, der ligger til Grund for enhver philosophisk
Betragtning? Naar jeg nu saaledes paavirket betragtede
min Fader, da forekom han mig en Incarnation af Reglen ;
hvad der kom andetstedsfra, det var Undtagelse, forsaa
vidt det ikke var i Overeensstemmelse med hans Bud.
Naar jeg betragtede hiin Meddiscipel, saa følte jeg, at
det maatte være Undtagelse, der ikke var værd at agte
paa, og det saameget mere som de mange Ophævelser,
der gjordes med ham, tilstrækkelig viste, at han var
Undtagelse. Den barnagtige Rigorisme, hvormed jeg
dengang adskilte mellem Regel og Undtagelse, saavel i
Grammatiken som i Livet, er vel bleven formildet, men
endnu bestandig har jeg Adskillelsen i mig; jeg veed at
kalde den frem, især nåar jeg seer Dig og Dine Lige,
der synes at foredrage den Lære, at Undtagelsen er det
Vigtigste, ja at Reglen kun er til, for at Undtagelsen
kan tåge sig ud.
Energien, hvormed jeg bliver mig ethisk bevidst, er
det da, hvorpaa det kommer an, eller rettere, jeg kan
ikke blive mig ethisk bevidst uden Energi. Jeg kan
derfor aldrig blive mig ethisk bevidst, uden at blive
mig mit evige Væsen bevidst. Dette er det sande Beviis
for Sjælens Udødelighed. Fuldbaarent er det naturligviis
først da kun, nåar Opgaven congruerer med Forpligtelsen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/2/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free