- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Anden Deel. Indeholdende B.'s Papirer : Breve til A /
317

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

317
men det, jeg for en Evighed er forpiigtet til, er en evig
Opgave. Den Omstændighed, at de ti Linier i Balles
Lærebog vare satte mig som en Opgave, jeg ved intet
Andet i Verden kunde løskjøbes fra, var da i en vis
Forstand det første Beviis, der er ført for mig for min
Sjæls Udødelighed. Det Ufuldkomne laae ikke i min
Energi, men i Opgavens Tilfældighed.
Det er da ikke min Hensigt at føre Dig ind i en
Betragtning af Pligtens Mangfoldighed ; vilde jeg udtrykke
Pligten negativt, da var det let gjort, vilde jeg udtrykke
den positivt, da vilde det være saare vanskeligt og vidt
løftigt, ja, nåar jeg var kommen til et vist Punkt,
umulig!. Hvad der derimod var min Hensigt, hvad jeg
efter Evne har bestræbt mig for at gjøre, var at belyse
Pligtens absolute Betydning, Pligt-Forholdets evige Gyl
dighed for Personligheden. Saasnart nemlig Personlig
heden i Fortvivlelsen har fundet sig selv, absolut har
valgt sig selv, har angret sig selv, saa har han sig
selv som sin Opgave under et evigt Ansvar, og saaledes
er Pligten sat i sin Absoluthed. Da han imidlertid ikke
har skabt sig selv, men valgt sig selv, saa er Pligten
Udtrykket for hans absolute Afhængighed og hans abso
lute Frihed i Identitet med hinanden. Den enkelte Pligt
vil han lære sig selv og forgjæves søge Oplysning derom
hos nogen Anden, og dog vil han atter her være Auto
didakt som han er Theodidakt, og omvendt. Pligten
bliver ham da i intet Tilfælde noget Abstrakt, deels fordi
den ikke er ham noget Udvortes, thi nåar det er Til
fældet, er den altid abstrakt; deels fordi han selv er
concret, thi da han valgte sig ethisk, valgte han sig i
hele sin Concretion og gav Afkald paa Vilkaarlighedens
Abstrakthed.
Hvad der staaer tilbage er, at vise hvorledes Livet
tager sig ud, nåar man betragter det ethisk. Du og
alle Æsthetikere ere saare villige til at dele, I indrømme,
at det Ethiske har sin Betydning, I sige, at det er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/2/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free