Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
hvortil han stræber. Dette hans Selv er imidlertid ikke
en Abstraktion, men absolut concret. I Bevægelsen hen
til sig selv kan han da ikke forholde sig negativ mod
sin Omverden, thi saa er hans Selv en Abstraktion og
bliver det ; hans Selv maa aabne sig efter sin hele Con
cretion, men til denne Concretion hører ogsaa de Fac
torer, hvis Bestemmelse er at gribe virkende ind i Ver
den. Saaledes bliver da hans Bevægelse fra sig selv
gjennem Verden til sig selv. Her er Bevægelse og en
virkelig Bevægelse; thi denne Bevægelse er Frihedens
Gjerning, men er tillige immanent Teleologi, og her kan
der derfor først være Tale om Skjønhed. Naar dette
forholder sig rigtigt, saa kommer i en vis Forstand Indi
videt til at staae høiere end ethvert Forhold, men deraf
følger da ingenlunde, at han ikke er i dette Forhold;
det skjønnes heller ikke, at der ligger noget Tyrannisk
heri, da det Samme jo gjælder om ethvert Individ. Jeg
er Ægtemand, og Du veed, jeg bærer den dybeste Ag
telse for dette Forhold, og jeg veed, at jeg ydmyger
mig i al Kjærlighed derunder, men dog veed jeg, at jeg
i en anden Forstand er høiere end dette Forhold; men
jeg veed ogsaa, at det ganske i samme Forstand er
Tilfældet med min Kone, og derfor vilde jeg, som Du
veed, ikke elske den unge Pige, fordi hun ikke havde
denne Anskuelse.
Først derfor nåar jeg betragter Livet ethisk, først
da seer jeg det efter dets Skjønhed, først nåar jeg be
tragter mit eget Liv ethisk, først da seer jeg det efter
dets Skjønhed. Og vil Du sige, at denne Skjønhed er
usynlig, saa vil jeg svare: i en vis Forstand er den det,
i en anden ikke; den er nemlig synlig i det Historiskes
Spor, synlig, som nåar det hedder: loqvere, ut videam
te. At jeg ikke seer Fuldendelsen, men Striden, er vel
sandt, men dog seer jeg ogsaa Fuldendelsen, hvad Øieblik
jeg vil, nåar jeg har Mod dertil, og uden Mod seer jeg
overhovedet slet intet Evig! og altsaa heller intet Skjønt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
