Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
Naar jeg betragter Livet ethisk, betragter jeg det
efter dets Skjønhed. Livet bliver mig da rigt paa Skjøn
hed, ikke fattigt derpaa, som det egentlig er det for
Dig. Jeg behøver ikke at reise Landet rundt for at op
dage Skjønheder, eller støve om efter dem i Gaderne,
jeg behøver ikke at skjønne og vrage. Nu, det forstaaer
sig, jeg har heller ikke saa god Tid som Du; thi da
jeg med Glæde, men ogsaa med Alvor, seer mit Liv
efter dets Skjønhed, saa har jeg altid nok at gjøre. Har
jeg da stundom en Time fri, saa staaer jeg ved mit
Vindue og betragter Menneskene, og hvert Menneske
seer jeg efter dets Skjønhed. Han være nok saa übe
tydelig, nok saa ringe, jeg seer ham efter hans Skjøn
hed; thi jeg seer ham som dette enkelte Menneske, der
dog tillige er det almene Menneske, jeg seer ham som
Den, der har denne concrete Livs-Opgave; han er ikke
til for noget andet Menneskes Skyld, om han^ saa end
var den usleste Leietjener ; han har sin Teleologi i sig
selv, han realiserer denne Opgave — han seirer, det
seer jeg; thi den Modige seer ikke Spøgelser, men der
imod seer han seierrige Helte ; den Feige seer ikke
Helte, men kun Spøgelser. Seire maa han, derom er
jeg forvisset, derfor er hans Strid skjøn. Jeg er ellers
ikke meget tilbøielig til at stride, idetmindste ikke med
Andre end med mig selv; men derom kan Du være for
visset, for denne Tro paa det Skjønnes Seier vil jeg
stride paa Liv og Død, og Intet i Verden skal fravriste
mig den. Om man ved Bønner vilde fraliste mig denne
Tro, om man med Mag! vilde frarive mig den, for Intet
i Verden lader jeg mig den fratage og ikke for hele
Verden ; thi da først tabte jeg den hele Verden, uaar
jeg tabte denne Tro. Ved denne Tro seer jeg Livets
Skjønhed, og den Skjønhed, jeg seer, har ikke det Vee
modige og Tungsindige, som er uadskilleligt fra al Na
turens og Kunstens Skjønhed, uadskilleligt selv fra de
græske Guders evige Ungdom. Den Skjønhed, jeg seer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
