Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
for ikke mod Menneskene, men mod den Tilværelse,
hvor det nu engang er saaledes indrettet, at ikke Alle
have Penge. „Prometheus og Epimetheus", siger Du,
„vare unegteligt meget kloge, men übegribeligt er det
dog, at medens de forøvrigt udstyrede Menneskene saa
herlig!, det ikke faldt dem ind at give dem Penge med."
Dersom Du havde været tilstede ved den Leilighed og
havde vidst det, Du nu veed, da vilde Du have traadt
frem, og sagt: „I gode Guder, I skulle have Tak fol
det Altsammen, men — tilgiver mig, at jeg taler fri
modigt til Eder — I mangler Verdens-Kundskab; for at
Mennesket skal være lykkeligt, mangler der ham een
Ting endnu — det er Penge. Hvad hjælper det ham,
at han er skabt til at herske over Verden, nåar han
ikke kan faae Tid dertil for Næringssorger? Hvad ligner
det, at jage en fornuftig Skabning ud i Verden, og saa
lade ham slide og slæbe, er det en Maade at behandle
et Menneske paa?" Paa dette Punkt er Du uudtømme
lig. „De fleste Mennesker," siger Du, „leve for at faae
et Levebrød; nåar de have faaet det, leve de for at
faae et godt Levebrød; nåar de have faaet det, døe de.
Med sand Rørelse læste jeg derfor for nogen Tid siden
et Avertissement i Avisen, hvor en Kone bekjendtgjorde
sin Mands Død. Istedetfor vidtløftigl at lamentere over
det Smertelige i, at miste den bedste Ægtemand og den
kjærligste Fader, fattede hun sig meget kort: at dette
Dødsfald var saa tungt, fordi hendes Mand netop kort
iforveien havde faaet saadan et godt Levebrød. Der
ligger Mere heri, end hvad den sørgende Enke eller en
almindelig Læser af Adresse-Avisen seer deri. Denne
Betragtning lod sig uddanne til et Beviis for Menneskets
Udødelighed. Dette Beviis kunde fremsættes saaledes:
Det er ethvert Menneskes Bestemmelse at faae et godt
Levebrød. Døer han, førend han faaer det, saa har han
ikke opnaaet sin Bestemmelse, og det bliver da overladt
til Enhvers Anen, om han antager, at han paa en anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
