Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
Mærkeligt nok er det, jeg har seet Mennesker, der med
Glæde følte Betydningen af at arbeide, der vare tilfredse
ved deres Arbeide, lykkelige i deres Nøisomhed, og dog
havde de ligesom ikke Mod til at vedgaae det. Talte
de om, hvad de bragte, saa gave de det altid Udseende
af, at de bragle meget Mere end de virkelig gjorde; de
vilde ikke synes flittige, uagtet de virkelig vare det, ret
som om det var Større at bruge Meget end at bruge
Lidet, Større at være en Lediggænger end at være flittig.
Hvor sjeldent træffer man ikke et Menneske, der med
Rolighed og glad Værdighed siger: Dette eller Hiint
gjør jeg ikke, fordi jeg ikke har Raad dertil. Det er,
som havde han en ond Samvittighed, som frygtede han
for det Svar, Ræven fik. Paa den Maade faaer man da
al sand Dyd tilintetgjort, eller forvandlet til et Phantom;
thi de der ikke behøve at være nøisomme, hvorfor skulde
de være det? og de der nødsages til at være det, de
gjøre jo en Dyd af Nødvendighed. Ret som om man
ikke kunde være nøisom, uden man havde Muligheden
af Overflod ved Siden af sig; ret som om Trang ikke
var en ligesaa stor Fristelse for Nøisomheden.
Arbeide vilde da formodentlig vor Helt beslutte sig
til, men Næringssorger vilde han dog nok see sig fri
taget for. Jeg har aldrig kjendt Næringssorger, thi
skjøndt jeg til en vis Grad maa arbeide for at leve, saa
har jeg dog altid havt mit rigelige Udkomme; jeg kan
derfor ikke tale med af Erfaring, men jeg har altid be
varet et aabent Øie for det Tunge deri, men ogsaa et
aabent Øie for det Skjønne deri, det Dannende, det For
a^dlende; thi jeg troer, der er ingen Sorg, der i den
Grad danner. Jeg har kjendt Mennesker, hvilke jeg
ingenlunde vilde kalde feige eller hlødagtige, som ingen
lunde meente, at Menneskets Liv skulde være uden Strid,
som følte Kraft og Mod og Lyst til at gaae i Kamp der,
hvor Andre vilde forsage, jeg har tillige ofte hørt dem
sige: Gud fri mig blot fra Næringssorger, der er Intet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
