Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
at see sine skjønne Planer realiserede, Ungdommens
Ønsker opfyldte. Han seer Andre, for hvem det lykkes.
De samle Mængden omkring sig, de høste dens Bifald,
de fryde sig ved dens Jubel, og han staaer som en een
som Kunstner paa Livets Scene, han har intet Publikum,
Ingen har Tid at see paa ham, Ingen har Tid, og det
forstaaer sig, der hører ogsaa Tid dertil, thi hans Fore
stillinger er ikke en halv Times Gjøgleværk, hans Kunster
ere af en finere Art og fordrer Mere end et dannet
Publikum for at forstaaes. Men han attraaer det heller
ikke. Da jeg var tyve Aar gammel, siger han maa
skee, da drømte jeg ogsaa om Strid, da tænkte jeg mig
paa Kamppladsen, jeg saae op til Balkonen, jeg saae
Pigernes Kreds, saae dem ængstes for min Skyld, saae
dem tilvifte mig Bifald, og jeg glemte Stridens Besvær;
nu er jeg bleven ældre, min Strid er bleven en anden,
men min Sjæl er ikke mindre stolt. Jeg fordrer en
anden Dommer, en Kjender, jeg fordrer et Øie, der skuer
i Løndom, der ikke bliver træt af at see til, der seer
Striden og seer Faren; jeg fordrer et Øre, der hører
Tankernes Arbeiden, der aner, hvorledes mit bedre
Væsen vikler sig ud af Anfægtelsens Tortur. Til denne
Kampdommer vil jeg skue op, hans Bifald vil jeg efter
tragte, om jeg end ikke kan fortjene det. Og uaar da
Lidelsernes Kalk rækkes mig, da vil jeg ikke læste mit
Blik paa Kalken, men paa Den, der rækker mig den,
og jeg vil ikke stirre mod Kalkens Bund, om jeg ikke
snart har udtømt den, men urokkeligt paa Den, af hvem
jeg modtager den.. Glad vil jeg tåge Kalken i min
Haand, ikke som ved en festlig Leilighed udtømmer jeg
den paa en Andens Velgaaende, idet jeg selv glæder mig
ved Drikkens Liflighed; nei, jeg vil smage dens Bitter
hed, og idet jeg smager den, da tilraaber jeg mig selv:
mit Velgaaende, fordi jeg veed og er forvisset om, at
ved denne Drik tilkjøber jeg mig en evig Sundhed.
Saaledes troer jeg, man ethisk maa betragte den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
