Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
Kald er intet Kald, og jeg havde da igjen tabt ligesaa
Meget som de Største. Er mit Kald ringe, jeg kan dog
være det utro, og nåar jeg er det, begaaer jeg ligesaa
stor en Synd som den Største. Jeg skal ikke være saa
taabelig at ville glemme Differentserne, eller mene, at
min Utroskah skulde have ligesaa fordærvelige Følger
for det Hele, som den Størstes Utroskab, dermed er jeg
ikke tjent, jeg var selv den, der tabte mest derved.
Den ethiske Betragtning, at ethvert Menneske har
et Kald, har da tvende Fortrin fremfor den æsthetiske
Theori om Talentet. Deels forklarer den nemlig ikke
noget Tilfældigt i Existentsen, men det Almene, deels
viser den det Almene i dets sande Skjønhed. Først da
er nemlig Talentet skjønt, nåar det er forklaret til at
være et Kald, og først da er Existentsen skjøn, nåar
ethvert Menneske har et Kald. Da dette forholder sig
saaledes, saa vil jeg bede Dig ikke at forsmaae en en
kelt empirisk lagttagelse, som Du i Forhold til Hoved-
Betragtningen vil have den Godhed at ansee for en
Overflødighed. Naar et Menneske har et Kald, saa har
han gjerne et Normativ udenfor sig, der, uden at gjøre
ham til en Træl, dog saa nogenlunde anviser ham hvad
han har at gjøre, inddeler ham hans Tid, giver ham
ofte Leilighed til at begynde. Mislykkes hans Gjerning
engang for ham, saa haaber han næste Gang at gjøre
det bedre, og denne næste Gang ligger i Tiden ikke
saa langt borte. Den der derimod ikke har noget Kald,
forsaavidt han vil sætte sig selv en Opgave, han maa
som oftest arbeide ganske anderledes uno tenore. Han
har ingen Afbrydelse, uden forsaavidt han vil afbryde
sig selv. Brister det for ham, saa brister Alt, og han
har saare ondt ved at komme til at begynde igjen, da
han mangler en Anledning. Han fristes da let til at
blive en Pedant, med mindre han vil blive en Ledig
gjenger. Det er saa almindeligt at udskrige de Menne
sker for Pedanteri, der have bestemte Forretninger. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
