Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
derne bleve lukkede i Arbeidsværelset, Lysene tændte,
han lod sig ikke klæde af; men han satte sig hen og
stirrede paa det Punkt, han ikke kunde forklare. Han
havde vel en Pige, han elskede, ja maaskee tilbad, hvem
han kun besøgte, nåar hans Sjæl var rig og stærk, men
ikke en Hustru, der kom ind og kaldte paa ham til
Middag, ikke en Kone, der kunde blæse Punktet bort.
Overhovedet har Qvinden et medfødt Talent og en
oprindelig Gave til, en absolut Virtuositet i at forklare
Endeligheden. Da Manden var skabt, da stod han der
som hele Naturens Herre og Fyrste; Naturens Prag! og
Glands, hele Endelighedens Rigdom ventede blot paa
hans Vink, men han fattede ikke, hvad han skulde gjøre
ved det Hele. Han saae derpaa, men det var ligesom
forsvandt Alt ved Aandens Blik, det var ham som hvis
han bevægede sig, da vilde han med et eneste Skridt
være det Alt forbi. Saaledes stod han, en imposant
Skikkelse, tankefuld i sig selv og dog comisk, thi man
maa jo smile ad denne rige Mand, der ikke vidste at
bruge sin Rigdom; men ogsaa tragisk, thi han kunde
ikke bruge den. Da blev Qvinden skabt. Hun var ikke
i Forlegenhed, hun vidste strax, hvorledes man skulde
fange denne Sag an, uden Ophævelse, uden Forberedelse
var hun strax færdig til at begynde. Det var den første
Trøst, der blev skjænket Mennesket. Hun nærmede sig
Manden, glad som et Bara, ydmyg som et Barn, vee
modig som et Barn. Hun vilde blot være ham en Trøst,
lindre ham hans Savn, et Savn, hun ikke fattede, men
som hun heller ikke meente at udfylde, forkorte ham
Mellemtiden. Og see, hendes ydmyge Trøst blev Livets
rigeste Glæde, hendes uskyldige Tidsfordriv blev Livets
Skjønhed, hendes barnlige Leg blev Livets dybeste Be
tydning. En Qvinde fatter Endeligheden, hun forstaaer
den fra Granden af, derfor er hun deilig, og det er,
væsentlig seet, enhver Qvinde, derfor er hun yndig, og
det er ingen Mand, derfor er hun lykkelig, lykkelig som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
