Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
laae der saa saare Meget i dette Buk, det var som om
jeg vilde bede hende at indeslutte mig med i sine For
bønner. Hun traadte ind i sin Stol, hun hilsede venligt
paa Graveren, hun blev staaende et Øieblik opreist, hun
bøiede sit Hoved, holdt sit Lommetørklæde et Øieblik
for sine Øine til en Bøn — der skal en fyndig Prædikant
til for at gjøre et saa stærkt og saa velgjørende Indtryk
som hiin ærværdige Kones Høitidelighed. Det faldt mig
stundom ind, maaskee er ogsaa Du med indesluttet i
hendes Bøn; thi en Qvinde hører det væsentligt til at
bede for Andre. Tænk Dig hende i hvilken Livets
Stilling Du vil, i hvilken Alder, tænk Dig hende be
dende, og Du vil i Reglen finde hende bedende for
Andre, for sine Forældre, for den Elskede, for sin
Mand, for sine Børn, altid for Andre. Manden hører
det væsentlig til at bede for sig selv. Han har sin
bestemte Opgave, sit bestemte Sted. Hans Resignation
er derfor en anden, selv i Bønnen er han stridende.
Han resignerer paa Opfyldelsen af sit Ønske, og det,
han beder om , er Styrke til at kunne forsage det.
Selv nåar han ønsker Noget, har han bestandig denne
Tanke med. Qvindens Bøn er langt mere substantiel,
hendes Resignation en anden. Hun beder om sit Ønskes
Opfyldelse, hun resignerer paa sig selv, at hun skulde
kunne gjøre Noget fra eller til, men derfor er hun ogsaa
langt bedre skikket til at bede for Andre end Manden
er det; thi vilde han bede for en Anden, saa vilde han
væsentligt bede om, at der maatte forundes ham Styrke
til at bære og glad seire over Smerten, der forvoldtes
ham ved at hans Ønske ikke blev opfyldt; men en
saadan Forbøn er som Forbøn betragtet ufuldkommen,
medens den som en Bøn for En selv er sand og rigtig.
Qvinden og Manden danne i denne Henseende ligesom
to Geledder. Først kommer Qvinden med sin Forbøn,
hun ligesom bevæger Guddommen ved sine Taarer,
derpaa kommer Manden med sin Bøn, han standser det
Enten-Eller. 11. 5. Udg. 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
