Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
377
Venskab fordrer altsaa en positiv Livs-Anskuelse.
Men en positiv Betragtning af Livet lader sig ikke
tænke, uden at den har et ethisk Moment i sig. Man
træffer vel ofte nok i vor Tid Folk, der have et System,
hvori det Ethiske Slet ikke findes. Lad dem ti Gange
have et System, en Livs-Anskuelse have de ikke. I vor
Tid lader et saadant Phænomen sig ypperligt forklare,
thi som den paa mange Maader er bagvendt, saa er den
det ogsaa deri, at man først indvies i de store Mysterier,
før man indvies i de mindre. Det ethiske Moment i
Livs-Anskuelsen bliver da det egentlige Udgangspunkt
for Venskabet; og først nåar man seer Venskabet saa
ledes, faaer det Betydning og Skjønhed. Bliver man
staaende ved det Sympathetiske som det Mysterieuse,
saa vil Venskabet finde sit foldendteste Udtryk i det
Forhold, der finder Sted mellem Selskabs-Fuglene, hvis
Sammenhold er saa inderligt, at den Enes Død er ogsaa
den Andens. Men et saadant Forhold er i Naturen
skjønt, men uskjønt i Aandens Verden. Eenhed i
Livs-Auskuelsen er det Constituerende i Venskabet. Er
denne tilstede, saa bestaaer det, om end Vennen døer,
thi den forklarede Ven lever fort i den anden; ophører
den, saa er Venskabet forbi, om end Vennen bliver ved
at leve.
Betragter man Venskabet saaledes, saa betragter
man det ethisk, og derfor efter dets Skjønhed. Det
faaer da paa eengang Skjønhed og Betydning. Skal jeg
anføre en Autoritet for mig imod Dig? Nu vel! hvor
ledes opfattede Aristoteles Venskabet? Gjorde han
ikke dette til Udgangspunkt for hele sin ethiske Be
tragtning af Livet, thi med Venskabet, siger han, ud
vides Begreberne om det, hvad Ret er, saa de løbe
ud paa Eet. Han begrunder da Retsbegrebet paa Ven
skabets Idee. Hans Kategori er saaledes i en vis For
stand fuldkomnere end den moderne, der begrunder Ret
paa Pligt, paa det Abstrakt-Kategoriske ; han begrunder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
