Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385
være blevne ualmindelige Mennesker, uden i den For
stand, at de vare ufuldkomnere end Andre; de havde
ikke medlidende seet ned paa de almindelige Mennesker,
men deeltagende betragtet dem i veemodig Glæde over,
at det rykkedes ’dem at fuldkomme det Skjønne og Store,
som de ikke vare istand til.
I vor Tid er Klosterlivet faldet i Priis; man seer
da sjeldnere et Menneske paa eengang bryde med hele
Tilværelsen, med hele det Almeen-Menneskelige. Kjender
man derimod noget nærmere til Menneskene, saa vil man
stundom hos et enkelt Individ finde en Vranglære, der
levende erindrer om Kloster-Theorien. For en Ordens
Skyld vil jeg her strax udtale min Anskuelse af, hvad
et ualmindeligt Menneske er. Det sande ualmindelige
Menneske er det sande almindelige Menneske. Jo Mere
af det Almeen-Menneskelige et Individ kan realisere i sit
Liv, desto ualmindeligere et Menneske er han. Jo mindre
af det Almene han kan optage i sig, desto ufuldkomnere
er han. Han er da vel et ualmindeligt Menneske, men
ikke i god Forstand.
Hvis da et Menneske, idet han vil realisere den
Opgave, der er sat ham som enhver Anden, at udtrykke
det Almeen-Menneskelige i sit individuelle Liv, stoder
paa Vanskeligheder, hvis det synes at vise sig, at der
er Noget af det Almene, han ikke kan optage i sit Liv,
hvad gjør han saa? Dersom Kloster-Theorien spøger i
hans Hoved, eller en ganske analog æsthetisk Betragt
ning, saa bliver han glad, han føler sig da strax fra
første Øieblik i al sin Fornemhed som en Undtagelse,
som et ualmindeligt Menneske; han bliver forfængelig
deraf, ligesaa barnagtig, som hvis en Nattergal, der
havde faaet en rød Fjær i sin Vinge, vilde glæde sig
ved, at der var ingen anden Nattergal, der havde en
saadan. Er hans Sjæl derimod forædlet ved Kjærlighed
til det Almene, elsker han Menneskets Tilværelse i denne
Verden, hvad gjør han da?
Enten—Eller. 11. 5. Udg. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
