Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389
Uret, men det var det Forfærdelige, esm jeg skulde saa
ledes kunne gjøre Uret, at Ingen straffede det; og det
var jo ikke det Forfærdelige, om jeg vaagnede op med
Angst og Gru i mit Hjertes Bedaarelse, men dette det
Forfærdelige, om jeg kunde saaledes bedaare det, at
Ingen kunde vække det.
Denne hele Strid er imidlertid en Skjærsild, om hvis
Forfærdelighed jeg idetmindste kan gjøre mig en Fore
stilling. Folk skulde derfor ikke være lystne efter at
blive ualmindelige Mennesker; thi at være det har noget
Andet at betyde end en lunefuld Tilfredsstillelse af sin
vilkaarlige Lyst.
Den der derimod med Smerte forvissede sig om, at
han var et ualmindeligt Menneske, ved sin Sorg derover
atter forsonede sig med det Almene, han vil maaskee
engang opleve den Glæde, at hvad der forvoldte ham
Smerte, og gjorde ham ringe i hans egne Øine, viser sig
som Anledning til, at han atter opløftes og i ædlere For
stand bliver et ualmindeligt Menneske. Hvad han tabte i
Omfang, det vandt han maaskee i intensiv Inderlighed.
Ikke ethvert Menneske nemlig, hvis Liv middelmaadigt
udtrykker det Almene, er derfor et ualmindeligt Men
neske, thi det vilde jo være en Forgudelse af Triviali
teten; for at han i Sandhed skal kaldes saa, maa der
ogsaa spørges om den intensive Kraft, med hvilken han
gjør det. Denne Kraft vil nu hiin Anden være i Be
siddelse af paa de Punkter, hvor han kan realisere det
Almene. Hans Sorg vil da atter forsvinde, den vil op
løse sig i Harmoni; thi han vil indsee, at han var kom
men til Grændsen for sin Individualitet. Han veed vel,
at ethvert Menneske udvikler sig med Frihed, men han
veed ogsaa, at et Menneske ikke skaber sig selv af
Intet, at han har sig selv i sin Concretion som sin Op
gave; han vil atter forsones med Tilværelsen, idet han
vil indsee, at i en vis Forstand ethvert Menneske er en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
