Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Ultimatum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LVLaaskee er det gaaet Dig med Hensyn til mine
foregaaende Breve, som det er gaaet mig, at Du har
glemt det Meste af dem. Hvis saa er, da vil jeg ønske,
at det ogsaa maa være Tilfældet med Dig, hvad der er
Tilfældet med mig, at Du til enhver Tid, under Stem
ningernes Afvexling, maa være istand til at gjøre Dig
Rede for Tanken og Bevægelsen. Udtrykket, Fremstil
lingen, Indklædningen ere som Blomstret fra eet Aar
til det andet, den samme og dog ikke den samme, men
Holdningen, Bevægelsen, Stillingen, den er uforandret.
Dersom jeg nu skulde skrive til Dig, vilde jeg maaskee
udtrykke mig anderledes. Maaskee lykkedes det mig i
mine Breve paa et enkelt Sted endog at være veltalende,
Noget jeg visselig ingen Fordring gjør paa, og som min
Stilling i Livet heller ikke kræver af mig; hvis jeg nu
skulde skrive, da vilde det maaskee lykkes mig paa et
andet Sted, jeg veed det ikke, thi Udtrykket er en Gave,
og „ hvert Old og hvert Aar har sin egen blomstrende
Våar". Hvad Tanken derimod angaaer, den er og bliver,
og Bevægelserne haaber jeg skulle i Tidens Løb blive
mig lettere og naturligere, uforandrede ogsaa da, nåar
de ere stumme, fordi Udtrykket har afblomstret.
Dog det er ikke for at skrive Dig et nyt Brev til,
at jeg griber til Pennen, men fordi Tanken om Dig er
bleven mig levende ved et Brev, jeg selv har modtaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
