Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Ultimatum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
fra en ældre Ven, der er Præst i Jylland. Saavidt jeg
veed har Du aldrig kjendt ham. Mit Venskab med ham
tog allerede sin Begyndelse i mine Studenterdage, og
skjøndt der var en fem, sex Aar imellem os", var vort
Forhold dog temmelig intimt. Han var en lille firskaaren
Figur, munter, livsglad og ualmindelig jovial. Uagtet
hans Sjæl i sit Dyb var alvorlig, syntes hans udvortes
Liv ret godt at følge den Anviisning, at lade fem være
lige. Videnskaberne fængslede ham, men Examens-Mand
blev han ikke. Han drev det da ikke mere end til
haud illaudabilis til theologisk Attestats. For en fire
Aar siden blev han puttet ind i et lille Præstekald paa
den jydske Hede. Han var i udvortes Henseende i Be
siddelse af en Stentor-Stemme, i aandelig Henseende af
en Oprindelighed, der altid har distingveret ham i den
lille Kreds af Mennesker, jeg har lært at kjende; hvad
Under da, at han i Begyndelsen ikke fandt sig ret til
freds, at han syntes hans Virksomhed var ham for übe
tydelig? Nu derimod har han gjenvundet sin Tilfreds
hed, og det har ret virket opmuntrende paa mig at læse
et Brev fra ham, jeg i disse Dage har modtaget. „Den
jydske Hede", siger hau, „er dog ret en Tumleplads for
mig, et Studerekammer uden Lige. Der gaaer jeg om
Løverdagen og mediterer mine Prædikener, og Alt ud
vider sig for mig ; jeg glemmer enhver virkelig Tilhører
og vinder en ideal, vinder den fuldkomne Fortabelse i
mig selv, saa nåar jeg træder op paa Prædikestolen, da
er det som stod jeg endnu paa Heden, hvor mit Øie
intet Menneske opdager, hvor min Stemme opløfter sig
med sin hele Kraft for at overdøve Stormen."
Dog det er ikke for at fortælle Dig dette, at jeg
skriver, men for at sende Dig en Prædiken af ham, som
fandtes indlagt i Brevet. Jeg har ikke villet personlig
vise Dig den, for ikke at hidse Din Kritik, men sender
Dig den skriftlig, for at den i Stilhed maa gjøre sit Ind
tryk paa Dig. Han har endnu ikke holdt den, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
