- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Anden Deel. Indeholdende B.'s Papirer : Breve til A /
413

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Ultimatum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

413
>
I
thi nåar han tvivler, da har han ingen Kraft til at
handle, gjor den ham ikke brændende i Aanden, thi nåar
han endeligt beregner, da udslukkes Aandens Ild? Om
da Dit eneste Ønske blev Dig negtet, min Tilhører, Du
er dog glad, Du siger ikke: Gud har altid Ret, thi deri
er ingen Glæde; Du siger: mod Gud har jeg altid Uret.
Om Du selv var den, der maatte negle Dig Dit høieste
Ønske, Du er dog glad, Du siger ikke : Gud har altid
Ret, thi deri er ingen Jubel; Du siger: mod Gud har
jeg altid Uret. Om det, der var Dit Ønske, var hvad
Andre og Du selv i en vis Forstand maa kalde Din
Pligt, om Du ikke blot maatte fornegte Dit Ønske, men
paa en Maade svige Din Pligt, om Du ikke blot tabte
Din Glæde men selv Æren, Du er dog glad; mod Gud,
siger Du, har jeg altid Uret. Om Du bankede, men der
blev ikke opladt, om Du ledte, men ikke fandt, om Du
arbeidede, men Intet fik, om Du plantede og våndede,
men ingen Velsignelse saae, om Himlen var lukket, og
Vidnesbyrdet udeblev, Du er dog glad i Din Gjerning,
om Straffen, som Fædrenes Brøde havde nedkaldt, kom
over Dig, Du er dog glad, thi mod Gud have vi altid
Uret.
Mod Gud have vi altid Uret, denne Tanke standser
da Tvivlen og beroliger dens Bekymring, den opmuntrer
og begeistrer til Handling.
Din Tanke har nu fulgt Udviklingens Gang, hurtigt
forud ilende maaskee, nåar det var ad bekjendte Veie, den
førte Dig, langsomt, modstræbende maaskee, nåar Veien
var Dig fremmed, men dette maatte Du jo dog tilstaae,
at det forholdt sig saaledes, som det blev udviklet, og
Din Tanke havde Intet at indvende derimod. Inden vi
skilles ad, endnu et Spørgsmaal, min Tilhører: ønskede
Du, kunde Du ønske, at det skulde forholde sig ander
ledes? Kunde Du ønske, at Du skulde have Ret, kunde
Du ønske, at hiin skjønne Lov, der i Aartusinder har
baaret Slægten gjennem Livet og hvert Led i Slægten,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/2/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free