Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Ultimatum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
hiin skjønne Lov, herligere end den, der bærer Stjer
nerne paa deres Bane over Himlens Hvælving, kunde
Du ønske, at hiin Lov brast, forfærdeligere end om hiin
Naturens Lov tabte sin Kraft og Alt opløstes i ræd
somt Chaos? Kunde Du ønske det? Jeg har intet
Vredens Ord at forfærde Dig med, Dit Ønske skal ikke
fremgaae af Angst over det Formastelige i den Tanke,
at ville have Ret mod Gud, jeg spørger Dig blot: øn
skede Du, at det skulde være anderledes? Maaskee har
min Stemme ikke Kraft og Inderlighed nok, min Røst
kan ikke trænge ind i Din inderste Tanke, o, men spørg
Dig selv, spørg Dig med den høitidelige Uvished, med
hvilken Du vilde henvende Dig til et Menneske, som Du
vidste med et eneste Ord var istand til at afgjøre Dit
Livs Lykke, spørg Dig endnu alvorligere; thi det er i
Sandhed en Saligheds Sag. Stands ikke Din Sjæls Flugt,
bedrøv ikke det Bedre i Dig, mat ikke Din Aand ved
halve Ønsker og halve Tanker. Spørg Dig, og hold ved
at spørge, indtil Du tinder Svaret; thi man kan have
erkjendt en Ting mange Gange, anerkjendt den, man
kan have villet en Ting mange Gange, forsøgt den,
og dog, først den dybe indre Bevægelse, først Hjertets
übeskrivelige Rørelse, først den forvisser Dig om, at
hvad Du har erkjendt, tilhører Dig, at iugen Magt kan
tåge det fra Dig; thi kun den Sandhed, der opbygger,
er Sandhed for Dig.
«"’(s?ttsi’’^T
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
