Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om de Fordele, som tilflyde Jordsmonnet fra hensigtsmæssig og tilstrækkelig Bearbeidning, Gjødning og Hvile - Et Middel til forøget Forraad af Foder og Gjødning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
13
lig og villig Arbeider indøve sig i Førelsen af de nye
Redskaber, iagttage deres Virkning og sammenligne den
med Virkningen af de forhen brugelige, for derefter at
bestemme sig til videre Udførelse eller Henlæggen af
Sagen. Saadanne Forsog med nye
Agerdyrkningsredskaber lade sig bedst udføre paa rene og lette Jordsmon,
imedens de paa stive og urene Agre kræve en
foregaaende Øvelse i Brugen, som, naar den fatt(s, strax
i Begyndelsen let betager Modet til videre Forsøg, og
Redskabet fordømmes som utjenligt. Endelig bemærkes,
at Jordsmonnets fuldstændige Cultur er mindre
afhængig af de dertil anvendte Redskaber, end af Dyrkerens
Indsigt, Flid, Opmærksomhed og Överlæg.
Et Middel til forøget Forraad af
Foder og Gjødning.
Overgangen fra en knap til en rig Høst har stedse
været mulig for enhver Jordbruger, der ikke fattedes
Drifts-Kapital og ikke savnede Adgang til rigelig
Gjødning; den er det nu for Enhver, siden flere oplyste og
erfarne Landmænd ved sit Exempel har beviist, at man
ogsaa uden Gjødning, og paa en endog for den fattige
Landmand iværksættelig Maade, kan mangedobbelt
forøge sit Foderforraad, og som Følge heraf tillige
Gjødningfrembringelsen. Det er ikke ved den hvilende og
udmattede Agerjords Gjødskning og Besaaening, at jeg
vil tilraade Jordbrugeren at søge forøget Forraad af
Foder og Gjødning; thi hvorfra skulde den hertil
udforderlige Gjødning tages, saalænge Qvæget af
Mangel paa kraftigt og tilstrækkeligt Vinterfoder kun
formaaer at yde knap og ringe Gjødning til de gamle,
udmattede Agres nødtorftige Befrugtning. Læg den Ager,
der efter meddeelt Gjødning har baaret een Sædafgrøde,
med paasaaet Græsfrø ud til England, er et ofte givet
og vistnok velmeent, men ikke altid veloverlagt Raad.
Mængden af Jordbrugere ere ikke saa formuende, at de
ved Opoffrelse af Gjødningens Evne til videre
Sædfrembringelse kunne berøve sig en Deel af deres
Sædafgrøde, for i Fremtiden at erholde en større. Den
tilsigtede forøgede Indtægt af Qvægbesætningen kunde
vel anvises som Erstatning for den formindskede Sæd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
