Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nødvendigheden af Høstpløining
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
58
Ogsaa turde vel de sig i Jorden opholdende
In-Jecter og Orme, hvoraf nogle, som bemærket, fortære
Sædkornet og andre Sædplanternes Rødder, i denne
Tid have undergaaet en Forvandling og befindes skikkede
til mangfoldig Formerelse af sin Slægt, hvori de paa
ingen Maade hindres, naar Jorden i saa lang Tid
lLevnes urørt.
Den af Nogle paaregnede Fordeel af Græsningen
paa de afhøstede Agre betales alt for dyrt, thi
Ugræssets Rødder mangfoldiggjøres og vinde i Styrke i samme
Forhold som Stilke og Blade af Kreaturene opædes,
og ikke mere dele med Rødderne noget af Næringen.
Heraf ligesom ogsaa af Formindskelse af den Gjødning,
som Ageren skulde have vundet, om Ugræsset til
Forraadnelse var blevet nedpløiet, tilligemed den Skade,
Grøfterne maa erfare af Kreaturenes Træden i den
opblødte Jord, er det klart, at Kreaturenes Græsning paa
Agrene om Høsten er til aabenbar Skade.
Den Udludning, som Ageren skal lide, naar den
om Vinteren ligger oppløiet, er kun til i Indbildningen,
men ikke i selve Naturen. Al Erfaring viser, at jo
mere et Jordsmon udsættes for Luftens Paavirkning,
jo mere tiltager det i Frugtbarhed. Jord, opkastet af
Grøfter, befindes aldrig tjenlig til Ernærelse for
Væxter, forinden den nogen Tid forud har været udsat for
Luftens Paavirkning. ØOpkastes saadan Jord i Dynger,
vil det befindes, at den Jord, som danner Overfladen
af Dyngerne, og som fornemmelig har været berørt af
Luften, tillige er den frugtbareste. Skulde nu Regnen
om Høsten og Sneevandet om Foraaret virkelig
udmagre Jorden, saa maatte en saadan Jorddynge, som
iføelge sin Form langt mere end Ageren er udsat for
Udludning, i høieste Maade træffes udludet og tomt
for al Næring for Væxterne, hvilket Erfaringen dog
aldeles benegter.
At Jordsmon, der ifølge deres Natur ere løse
eller svampede, ikke med samme Fordeel kunne høstpløies,
har, som forhen bemærket, mindre sin Grund i
Næringsstoffenes Udludning, end i den høist ufordeelagtige
mechaniske Tilstand, hvori den derved bliver sat.
At Arbeidsdyrene om Høsten ere bedst ved
Kræfter, saa at Pløiningen da forrettes ikke alene med større
Hurtighed, men ogsaa med større Nøiagtighed, samt at
Agerens Fordybning, om paatrænges, da med større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
