Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogle Ord om Kartoffeldyrkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
74
med nogle Tommer Jord. Jeg har dog herved helst
betient mig af Riven, da det vanskeligt kan undgaaes,
at Harven, skjøndt vendt med Tinderne opad, jo trækker
en Deel af Bedæknings-Materialet ud af Furen. Naar
man med Rivehovedet, og Rivetinderne opadvendte,
skyder Jorden foran sig hen over Furerne, gaaer Arbeidet
meget let og hurtigt.
En tredie Maade, der stedse giver et meget rigt
Udbytte, er følgende: Grønjord eller en gammel Eng
pløies i Furer af 2 til 3 Tommers Tykkelse, hvorefter
Kartoflerne lægges under hver Fure i 10 à 12
Tommers Afstand. Vil man lægge en Haandfuld Gjødning
ved hver Kartoffel, betaler det sig rigelig. Er Furen
tykkere end 2 til 3 Tommer, besværes de af formegen
Jord, savne tillige, om Agerjorden ikke er desto dybere,
god Jord under sig og trives langtfra ikke saa vel.
Heller ikke maa Ploven vende Furen aldeles om, men
saaledes, at den ene Fure kommer til at hvile paa den
anden, thi derved gives Rodtrevlerne, der ere fine som
Haar, Leilighed til at udbrede sig overflødigt og frit,
og fra først af at ansætte mange smaa Knolder,
hvorpaa Afgrøden siden beroer. Saasnart man er færdig
med Plantningen, maa Ageren harves, for at bringe
Jord ned imellem Aabningerne, og derved hindre det
naturlige Græs fra at løbe altfor stærkt op imellem
dem. Naar Kartoflerne lade sig tilsyne over Jorden,
maa Harvningen gjentages, og nu kan man næsten ikke
harve for vel; thi ved dette Arbeide, i Forening med
Luftens og Vegetationens opløsende Virkninger paa
Tørven, erholder Kartoffelsengen den behørige Lethed og
Skjørhed. Dette er ogsaa alt det Arbeide, som denne
Dyrkningsmaade fordrer, thi Hypning kan her ikke finde
Sted. Et Udbytte af 20 til 30 Fold er herester ganske
almindeligt. Naar man ved denne Dyrkningsmaade har
høstet maadeligt, er det, fordi Plovfurerne have været
for tykke, for omhyggeligt vendte, eller Plantningen har
fulgt Ploven, da den, som allerede bemærket, aldrig kan
skee med den fornødne Nøiagtighed.
En Dyrkningsmaade, der kræver megen
Opmærksomhed og dagligt Arbeide, men som af alle bekjendte
Methoder giver det største og sikkreste Udbytte, er
følgende. Uden foregaaende Gravning eller Pløining blive
Kartoflerne lagte i Rader og i 9 Tommers Afstand fra
hverandre ovenpaa Grønjorden, med en god Haandfuld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
