Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De dyrkede Væxters Virkninger paa Jordsmonnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
76
gen eller Mulden; thi paa Steder, hvor Væxrter tillades
at komme til Modenhed, bliver Mulden under alle
Omstændigheder mere eller mindre fortæret. Heri ere alle
Landmænd enige. Men angaaende den Mængde af
Plantenæring, som Frugterne forlange til fuldkommen
Uddannelse, og hvilken de, naar samme ere tilstede,
berøve Ageren, ere Meningerne meget forskjellige, og ofte
saa modsigende, at det ikke bliver let muligt for den
praktiske Landmand, som herover endnu ikke har havt
Anledning til selv at samle tilstrækkelig Erfaring, at
uddrage en nyttig Anvendelse deraf. Nogle paastaae, at
kornbærende Væxter, men især Olieplanterne, saasom
Liin, Hamp og Rapssæd, under Modningen eller
Frødannelsen forlange og berøve Ageren den meste
Plantenæring, — hvorimod Bladvæxterne, f. Ex. Erter,
Bønner, Vikker og Kløver, især naar de ikke komme til
Modenhed, ved deres velgjørende Skygge, ved Levningerne
af deres Blade og Rødder paa og i Ageren, ikke
udmatte, men endog berige Jorden. Andre derimod til-
1lægge Bladvæxterne en udtærende Evne lig
Kornarterne. Nogle tillægge Rodfrugterne, fornemmelig
Kartofler, formedelst deres store Foldighed, den største
Tilegnelsesevne; hvorimod Andre ere af den Mening, at
radsaaede og behakkede Væxter, saasom Kartofler o. fl.,
formedelst den omhyggelige Cultur, de erholde, saavel
forinden Udsæden, som under Væxten, berøve Ageren
Lidet eller Intet. Saa forskjellige og efter Udseende
saa modsatte Meninger synes vanskeligen at kunne
forenes til et almindeligt Resultat. Men naar vi prøve
de bestemtere Erfaringer, der ligge til Grund for de
forskjellige Meninger angaaende Væxternes Virkninger paa
Jordsmonnets Rigdom, og sætte dem i Forbindelse
med vore Erfaringer vedkommende Væxternes
Indvirkning paa Jordsmonnets Kraft, hvorved, som forhen
antydet, forstaaes dets Virksomhed eller Beqvemhed til
Frugtbarhed, og vi derhos ikke lade Gjedningens
forskjellige Virkninger i forskjellig Grad af Opløsning ude
af Betragtningen, saa finde vi virkelig mere Eenhed og
større Overeensstemmelse mellem dem, end man
nogensinde kunde formode, — hvilket vi i det Følgende skulle
søge at vise. Sagen er af største Vigtighed; thi uden
grundig Kundskab om Bæxternes Virkninger paa
Jordsmonnets Frugtbarhed, Productet af sammes
Rigdom og Kraft, er Anordningen af det Sædskifte, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
