Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De dyrkede Væxters Virkninger paa Jordsmonnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
77
meest svarer til Agerdyrkningens Formaal, aldeles
umulig. Dette indsees let, naaar vi antyde Hensigterne
med at bestemme den Orden, efter hvilken de dyrkede
Væxter i Omløbet skulle sølge hinanden. Disse ere:
1) At Jordsmonnet er, ved den næstforegaaende
Sæd, det bedste muligt forberedet til den følgende.
2) At Jorden kan indeholde tilbørlig Næring til
enhver Sæds fuldkomne Uddannelse i hele Omløbet.
3) At holde Jorden tilbørligt reen, saa at Ukrud
ei skal for fortære og spilde dens Frugtbarhed.
Alle dyrkede Planter kunne med Hensyn til
sammes Virkninger paa Jordsmonnets Rigdom inddeles i:
a) berigende, b) skaanende, c) halvttærende,
d) heelttærende.
8a) Berigende Culturplanter. Hertil høre
alle Kløverarter og Græsarter, naar de høstes grønne
og følgelig forinden Frødannnelsen, men de føorste især;
tri Kløverens mange og porøse Blade trække en stor
eel Næring til Planternes Underholdning af de i
Luften svævende Stoffe; og naar Kløverens og
Græsartens Rødder, efterladte Stengler og affaldne Blade
efter Agerens Ompløining ere, forraadnede, give de
sammes Overflade en kraftig Næring. Saaledes kan man
med Vished antage, hvad Erfaring tilfulde har
bekræftet, at disse Planter give Jordsmonnet mere Næring
tilbage, end de af samme have modtaget.
b) Skaanende Culturplanter. Herunder
forstaaes Erter, Bikker, Boghvede og alle Planter med
mange og store Blade, der kunne leve og indtil
Frøsætningen fuldkommen uddannes af den friske Gjødnings
flygtige Stoffe, og som derfor, naar de saaes i den
friske Gjødning, berøve Jordsmonnet Lidet eller Intet.
Ved flygtige Stoffe forstaaes de Dele af den friske
Gjødning, som under Gjæringen udvikles og gaae bort eller
stige i Veiret i Form af Luft. Saaes de derimod uden
Gjødning eller i den gjærede eller brændte Gjødning,
berøve de Ageren, efter Modenhedsfylden ved
Høstningen, mere eller mindre Næringsstof. Dyrkning af
skaanende Bæxter er altsaa kun mulig paa frisk Gjødning,
og benyttes derfor fordeelagtigt foran saadanne Væxter,
der ikke taale den friske Gjødning, men kræve en let
opløselig Muld, f. Ex. Hvede og Byg. Naar
Gjødningen anvendes paa denne Maade, tjene dens flygtige
Stoffe, som ellers tabes under Gjæringen paa Møg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
