Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Gjødningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
86
dem skikkede til at indgaae i Planterne, og derfor ikke,
ligesom hine, berige Jordsmonnet, men meget mere
paaskynde sammes Udtømmelse. Saadanne ere: Kalk,
Aske, o. fl., hvorem vi siden ville handle særskilt; her
er Talen alene om hine egentlige Gjødnings-Materialier.
Til disse hører altsaa den egentlige Gjødske, der
dannes af Næringsmidlerne, som Dyrene tage til sig,
og fornemmelig af de Dele, som ikke kunne tjene det
dyriske Legeme til Underholdning. Disse til Næring
utjenlige Dele undergaae ikke alene en stor Forandring
ved Fordøielsen, men da det ligger i levende Legemers
hele Indretning, at de frastøde Dele af deres Materie,
saa blander sig med hine en i Tarmene afsondret dyrisk
Sliim, der udgjør Gjødningens virksomste Bestanddele.
Gjødningfrembringelsens Mængde er
derfor afhængig af Mængden og Godheden af det
fortærede Foder oz den anvendte Strøelse; men ingenlunde,
som man almindeligen troer, af Kreaturenes Antal.
Kreature, som fodres ordentligt og rigeligt, give baade mere
og bedre Gjødske, end de, som fodres uordentligt og
karrigt. Fornævnte dyriske Materie, som udgjør de
dyriske Excrementers kraftigste og virksomste Bestanddeel,
og som derhos fornemmelig fremskynder Strømidlernes
Opløsning, savnes næsten aldeles i magre Dyrs magre
Gjødske.
Gjødningens Godhed er følgelig afhængig af
Foderets Godhed, Kreaturenes mere eller mindre
trivelige Tilstand, og desuden af Strømidlernes Egenskaber
og Mængpdeforhold til de dyriske Excrementer, samt af
hele Massens Behandling paa Meogdyngestedet eller
paa Marken.
Efter Dyrearternes og Fødemidlernes Forskjellighed
ere Excrementerne ogsaa meget forskjellige, ligesom ogsaa
den deraf dannede Muld. Man skjelner derfor mellem:
Kogjødning, Hestegjødning, Faaregjødning
og Svinegjødning.
Kogjødningen, saavelsom al anden Gjødning,
kan være meget forskjellig, bedre eller slettere, eftersom
man har fodret mere eller mindre tilstrækkeligt og efter
Foderets Beskaffenhed; da nu Koen sjeldent nyder det
kraftfuldeste Foder, eftersom det kraftigste og bedst
bjergede Hø sædvanligst forbeholdes Hesten og Faaret, og
da lidet nærerig Halm desuden udgjør en stor Deel af
dens daglige Fode, saa kan Kogjødningen heller ikke i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
