Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Gjødningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
93
forringes. Dette Onde kan, uden at skade Faarene,
forekommes ved, hver fjortende Dag i de tvende sidste
Maaneder, Moøget ligger inde, at overgyde det med en
passende Mængde Vand. Straa og Halm forene sig
snart med de dyriske Excrementer; Fugtigheden trænger
ind i de hule Straa, som derved let opløses. Løv,
Lyng og lignende Strø-Materialier kunne formedelst
sammes stærkere Sammenhæng vanskeligere forene sig
med de dyriske Excrementer til en eensformig Masse.
Muld, Myr- og Torvjord indeholde vel en større
Mængde Plantenæring end alle før nævnte Strømidler,
men ere saa langt fra at befordre den til Kreaturenes
Velbefindende saa høist nødvendige Reenlighed i
Staldene, at de, hvor disse ikke ere indrettede derefter,
meget mere i høi Grad befordre det Modsatte.
Hvor ikke en saa paafaldende Forskjel i
Jordsmonnet finder Sted, at hvert Slags Gjødning bør benyttes
særskilt, ktan sammes Blanding med hverandre anbefales.
Hvor Staldene have en saadan Beliggenhed, at de
forskjellige Møgarter dagligen kunne udkastes og ligelig
fordeles paa et fælles Møgdyngested, skeer det saameget
beqvemmere; i modsat Fald, som det sædvanligste, er
det tjenligst at bestemme en vis Dag i Ugen, f. Ex.
Løverdags Eftermiddag, til at fore Møget fra Heste-
og Svinestalden hen i Qvægdyngen. Uden at fastsætte
en vis Tid til dette Arbeide, bliver det lettelig opsat til
en beleiligere Tid, som det hedder, hvilket almindelig er
det samme som at det bliver aldeles forglemnt. Den
altfor hastigt og heftigt gjærende Hestegjødning,
saavelsom den kolde Svinegjødning, vinder meget betydeligt
ved at blandes med Kogjødningen, uden at man derved
har at befrygte noget Tab af den Sidstes Kræfter,
forudsat, at den, som sædvanligt, er den overveiende Deel.
At blande Faaremøget med hine Møgarter, er ligesaa
tjenligt, og bør derfor heller ikke undlades, uden ved
store Skæfferier, hvor Iværksættelsen skulde foraarsage
større Omkostninger, end Nytten af Blandingen kunde
erstatte.
Blandingsgjødning eller Compost. Der
gives i Landhuusholdningen saadanne
Gjødnings-Materialier, der ere for kraftige til at benyttes for sig alene,
saajom Aadsler, Affald ved Slagtning, m. m. — eller
som ikke uden Omstændigheder og Uhehageligheder kunne
udføres paa Ageren, saasom menneskelige Excrementer;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
