- Project Runeberg -  Den erfarne landmand /
119

(1844) [MARC] Author: Jacob Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om frosne Kartofler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1419

deligt deraf, at man paa flere Steder en god Deel af
Vinteren har fodret med frosne Kartofler, ligesom man
veed, at Brændeviinsbrændere med lige, om ikke større,
Fordeel have anvendt frosne, som ufrosne Kartofler.
Hvad endelig Kraftmeeltilberedningen angaaer, saa
overbevises man tilstrækkeligt om deres uformindskede
Brugbarhed dertil, af den Omstændighed, at de indeholde
Kraftmelet i lige Mængde og Beskaffenhed, som de friske,
og at det med samme Lethed kan fraskilles.

Til Kjøkkenbrug tabe frosne Kartofler forsaavidt
deres Værd, som de ere næsten smagløse. Kartofler,
som ikke ere aldeles gjennemfrosne, kan man gjengive
den forrige Brugbarhed ved at lægge dem i koldt Vand,
hvorved de sædvanligen blive overtrukne med en Skorpe
af Jis, og ere efter Optøeningen ligesaa gode som friske
Kartofler. Men ere de aldeles gjennemfrosne, da
udretter man intet ved dette Forsigtighedsmiddel, og man
faaer en løs, svampagtig Masse, ligesom naar de optøe
ved en høiere Varmegrad. I denne ere og blive nu
alle Ting døde og deres traadagtige Væv har tabt sin
Fasthed.

Kan man ifkke forbruge de frosne Kartofler i
Kjøkkenet, bør de alligevel ikke gaae forlorne som
Næringsmiddel for Mennesker. Man kan af dem tillave et
Meel af lige Godhed som af friske Kartofler. Ved
deres Anvendelse til Meel kommer det meest an paa,
at de hastigt blive tørre, da de ellers begynde at raadne.
Man maa sønderskære dem i Skiver og føre dem paa
et Tørkehuus eller i en Bagerovn. Imidlertid kunne
de ogsaa beskadiges af en altfor stærk Hede; deels fordi
de for hastigt sammentørres paa Overfladen, hvorover
Vandet siden ikke med samme Lethed kan uddunste
indenfra, og deels fordi de derved sættes i samme
Tilstand som kogte Kartofler, da de tørre Stykker blive
glasagtige og give et, vel ikke aldeles ubrugbart, men
mørkere og slettere Meel.

Naar de frosne Kartofler komme i Barmen og
optøe, saa overgaae de i Gjæring og Forraadnelse, og
indtræffer dette til forskjellige Tider bos forskjellige
Kartoffelarter. De store Qvægkartofler begynde, formedelst
deres store Vandighed, hastigt at gjære. Langsommere
forstyrres Hollandske og Sukkerkartofler, der kunne blive
uforandrede flere Dage, efterat de ere optoede.

Naar Kartofler fryse ved en streng Kulde, gaae

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:52:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erlandmand/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free