Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om frosne Kartofler - Midler til at forekomme Svamp eller Sop i Bygninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
120
de strax efter Optøeningen over i den forraadnende
Gjæring, men ved en mindre Kuldegrad begynde de
ligesom andre Plantelegemer med Viin- og Eddike-Gjæring,
hvorefter de strax gaae over i Forraadnelse.
Naar optøede Kartofler overgaae til Viin-Gjæring,
saa antage de en behagelig Melonlugt, som ofte
vedbliver efterat Viin-Gjæringen er gaaen over i
Eddike-Gjæring. Om Kartoflerne under denne
Gjæringsperiode koges , saa ere de kun lidet forskjellige af Smag
fra dem, som ere blevne kogte stxax efter Optøeningen.
Hvilken af disse tvende Gjæringer, der indfinder
sig, saa er det fornemmelig Slimen, som derved
forstyrres. Kraftmelet og Æggehviden forandres kun
lidet, og deres Mængde formindskes kun ubetydeligt.
Man kan fraskille et lige godt Kraftmeel, og med lige
Lethed, af gjærede Kartofler, som af ugjærede. Til
Kraftmeel-Tilberedning ere de saaledes ligesaa brugbare,
som forud. Som Næringsmiddel for Mennesker og
Qvæg give de ogsaa de friske Kartofler lidet efter, i
det Mindste kunne de med samme Fordeel anvendes til
Meel og Foder, som hine. Kreaturene æde dem uden
skadelige Følger for deres Sundhed.
Kartoflernes Frysning er derfor et mindre
betydeligt Onde, saalænge man har Leilighed at anvende dem
i den frosne Tilstand eller strax, efterat de ere optøede;
men saasnart Tøeveir indfalder, og man ikke kan hindre
deres Optøening eller hastigt nok forbruge dem, saa
geraade de i Gjæring og tabe i Brugbarhed i samme
Forhold, som Gjæringen tiltager, indtil de endeligen alene
kunne benyttes som Gjødningsstof.
Midler til at forekomme Svamp eller
Sop i Bygninger.
Naar Byggepladsen er udseet, og forinden Steen
og øvrige Bygningsmaterialier hidføres og henlægges,
bør al Muld- eller Madjord lige ned til det ufrugtbare
Underlag, bestaaende af Leer eller Sand, aldeles optages,
bortføres og, om saa synes, lægges i store Dynger eller
Hobe til Forraadnelse, for siden at anvendes enten til
Havejordens Fordybelse eller til Gjødselblanding. Uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
