Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Moser og Kjær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
134
først om længere Tid tøer op, imedens den
forstørstedelen maa smeltes af den varmere Luft, som fra den
næstgrændsende, allerede blottede Jord tilføres, og en
ganske ringe Deel af Sneen optøer paa Bekostning af
den Varme, den selv udvikler af Solstraalerne. Men
hænder dette ikke ogsaa paa den vide Overflade af en
tilfrossen Sø? Har ikke denne samme Indflydelse paa
de omkring Strandene beliggende Landes Temperatur ?
Visselig ikke. Søerne afkjøle vel, og af samme Grund
som Kjærrene, men de kjøle langt mindre, og deres Jis
smelter længe før end paa disse. Hvo saae ikke hvert
Aar Søerne rene, og Foraarets Væxter i Blomster,
imedens Kjærrene endnu ligge bedækkede med Jis.
Aarsagen hertil er den, at Søen aldrig kan bundfryse,
hvilket altid hænder med Kjærret. Vandet har nemlig
den fra alle hidtil undersøgte Legemer forskjellige
Egenskab ved †+ 409 at være tættest og tyngst. Da den
atmosphæriske Lufts Varme aftager til Frysepunktet,
saa afkjøles Søen i samme Forhold, paa den Maade,
at det koldere Vand fra Overfladen stedse synker ned
mod Bunden, indtil hele Søen er afkjølet til — 40 5;
jo mere Vandet afkjøles fra denne Varmegrad, jo
lettere bliver det, og svømmer derfor ovenpaa: derved
fryser Søens Overflade, og blot dens Overflade, thi
det koldere Vand holder sig stedse ovenvaa og leder
Varmen. Af denne Aarsag fryse Søerne saameget
langsommere, jo dybere de ere. Af samme Aarsag
fryse ogsaa Floderne sjeldnere end Søerne, og ved sin
Opkomst fra Søerne vedligeholde de sig ufrosne; thi et
2, 3 til 49 varmt Vand udflyder fra Søens indre
Masse. Derfor smelter ogsaa Isen for paa Søen om
Vaaren, saasnart Vandet omkring Strandene, hvor Isen
først optøer, af Vindene sættes i Bevægelse. Blæsten
smelter da Isen, ikke formedelst Jissiykkernes Brydning
imod hverandre, eller formedelst deres mechaniske
Fordeling, men derved, at det varmere Vand fra Søbunden
oprøres og meddeler sin Varme til Isen. Derved bliver
Vandets Temperatur i Søen under Jisløsningen stedse
lavere. Intet af alt dette hænder i Kjærrene. Deres
ringe Dybde gjør, at de fryse tvertigiennem, og
Kulden forvandler dem i en styrknet Masse.
“Naar Foraarsvarmen indfinder sig, maa denne
Jisklump, Linie for Linie, smeltes af den opvarmede
Luft, og om Kjærret er stort og Tilgangen af varmere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
