- Project Runeberg -  Den erfarne landmand /
150

(1844) [MARC] Author: Jacob Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bemærkninger angaaende Fede- og Malkeqvægets Fodring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

150

Koen Melk. Man kan derfor kalde denne sidste Deel
af Foderet: Forbedringsfoder.

Heraf see vi nu klart, at ved den almindelige altfor
karrige Fodring, der forstørstedelen bestaaer af maadeligt
Hø oa tør Halm, og ikke engang er tilstrækkelig til
Livets Ophold, eller til Opholdsfoder, kan Landmanden
ingen Indtægt have af sit Qvæg, men derimod
aabenbart Tab; Gjødningen er det eneste Dyret yder, og
dennes Masse og indre Værd er kun liden og ringe,
ligesom Foderet. Derimod kan man gjøre Regning paa
en Kjødforøgelse af omtrent 10 Pund, eller en
Melkforøgelse af omtrent 80 Pund for hvert 100 Pund
velbjerget kraftigt Hø eller Hø- Surrogat, der gives som
Forbedringsfoder. Man vil herhos erindre, at det
forholder sig, med Hensyn til Tab og Gevinst, ganske
anderledes med disse levende end med de livløse Maskiner;
disse koste intet videre, om de staae stille; men hine
koste Eieren hver Dag, de staae stille, d. e. naar de
intet Forbedringsfoder erholde, saamange Pund godt Hø,
som svarer imod 15 af deres Slagter-VBægt, og hvorfor
ingen Erstatning eryoldes uden i den magre Gjødning,
der ei engang betaler Røgten. ;

Hvor mange Landmænd gives der, vil man vel
sige, der tilstaae sit Malkeqvæg en saadan Qvantitet Hø
eller Hø-Surrogat som Forbedringsfoder, og maa det ikke
alligevel yde Melk? Det maa nok, men paa Bekostning
af dets eget Legeme, saa at Qvæget om Foraaret meget
ofte ikke formaaer at reise sig uden Hjælp. Som levende
Beenrader slippes de paa Græsset, og den bedste Tid
af Sommeren, da Græsset er frodigst og kraftigst, og
Qveæget gaaer i Fred for Insecter, gaaer hen, inden
det kommer til Kræfter og kan give Melk.

Hvormeget Forbedringsfoder kan med Fordeel
tilstaaes Fede- eller Malkeqvæget ?

Først naar Qvæget faaer det dobbelte til det
tredobbelte Opholdsfoder, har man den høieste Indtægt
deraf. Et Stykke Qvæg derfor, hvis Slagtervægt er
300 Pund, fordrer 10 Pund godt Hø daglig som
Opholdsfoder, og i det mindste ligesaa meget
Forbedringsfoder, og jo mere det derover kan fortære, naar det
Punkt ikke overskrides, hvor Fordøielses-Redskaberne ei
mere kunne forvandle Foderet til Saft og Blod, jo
fordecelagtigere er Qvægholdet. Kun med drægtige Dyr,
især Køer og Faar, saavelsom med Sprng-Tyre og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:52:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erlandmand/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free