- Project Runeberg -  Den erfarne landmand /
155

(1844) [MARC] Author: Jacob Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Drank som Fodermiddel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

155 ;

Rug ligesaa nærende, som den af 3 Tdr. Kartofler.
Erfaring har imidlertid lært, at Dranken af 4 Tønder
Kartofler, naar Gjæringen har været tilbørlig ledet,
meppe giver Qvæget den Næring, som Dranken af 1
Tønde Rug, hvilket formodentlig hidrører fra, at
Planteliim og Æggehvidestof, begge kraftige Næringsmidler
for det dyriske Legeme, der under
Brædeviins-Tilvirkningen blive tilbage i Dranken, indeholdes, den første
især, i større Mænade i Rugen end i Kartoflerne.

Antages dette som Grund, saa følger deraf, at man,
ved at bestemme Drankens af forskjellige Frugter
nærende Kraft, ikke ganske kan binde sig til ovenanførte
Regel, nemlig — at lige Mængde af faste Dele giver
Ugemegen Næring; der maa da tillige tages Hensyn til
Ovaliteten af de faste nærende Dele. Drank af Hvede
vil saaledes have Fortrinet for Drank af Nug, fordi
“hiin indeholder endnu mere Planteliim og Æggehvidestof
end denne.

Blandt Drankens Forsvarere gives der Nogle, som
paastaae, at Dranken af 1 Td. Sæd gjør, som
Fodermiddel, samme Nytte, som Melet efter 2 Tdr.
umiddelbart benyttet som Meeldrikke, eller strøet paa Foderet.
Andre, som ere mere maadeholdne, ville have erfaret,
at Dranken gjør samme Virkning paa Qvæget, som
Sæden, hvoraf den er kommen, og at det Brændeviin,
som erholdes, er reen Fordeel, naar
Tilvirknings-OØOmkostningerne ere fradragne. Deslige Overdrivelser gavne
ikke, men skade kun den gode Sag, man vil befordre.
Briémann og Flere antage, og hermed stemme ogsaa
mine Erfaringer overeens, at Dranken har 1 af den
Kraft, som indeholdes i den Frugt, hvoraf den er
kommen, — og at Gjæringen, som Massen har været
underkastet, naar den ellers har været fuldkommen, har
forvandlet 32 af den oprindelige Næringskraft i Alkohol.
Man kan, med al den Vished, som under saadanne
Omstændigheder kan haves, antage, at Dranken af 40 Pund
eller † Td. Rug, eller af 160 Pund eller † Td. Kartofler,
afgiver den samme Næring for Qvæget som 20 Pund
godt Hø.

Fodringen med Drank skeer fordeelagtigst i følgende
Orden:

Qvæget maa aldrig gives Drank om Morgenen
paa tom Mave. Man begynder derfor med at give
det Halve af det daglig tilstacede Hø. Saasnart dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:52:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erlandmand/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free