Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Beenmeel som Gjødningsmiddel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
162
de øvrige og tilbageblevne Dele af den dyriske
Materieere ved Kogningen blevne disponerede til en hastigere
Opløsning, og kunne følgelig ogsaa virke hastigere, end
de, som indeholdes i Melet af friske Been; men naar
udkogte Been have yttret samme vedholdende
Virksomhed, som friske, da er det klart, at Beenmelets
frugtbringende Evne her fornemmelig maa søges i Kalkens
eller Saltenes opløsende Virkning paa Mulden, i
Forening med sammes Tiltrækning til Fugtigheden i Luften,
hvorved Væxterne erholde den nødvendige Væde, som
de paa tørre og løse Jordsmon , hvor Beengjødningen
hyppigst anvendes, fordi den her viser sig virksomst,
ellers altfor ofte maa savne.
At Beenmelet virker hastigere paa lette og tørre
Jorder, end paa vaade og seige, lader sig meget godt
forklare deraf, at der bliver Opløsningen mere
befordret ved Luftens friere Adgang. Dets opløsende Kraft
kan desuden ikke indtræde, forinden Kalkjorden ved
Luftens Indvirkning er aldeles befriet fra den dyriske
Materie. Derimod paa lerede Jorder, der ikke saa let
savne Fugtighed, og hvor sammes Hovedbestanddeel,
Leret, ofte hindrer Luftens og Varmens Indvirkning,
hvorved Beengjødningens saavel nærende, som opløsende
Kræfter holdes i Uvirksomhed, virker den, endog i større
Mængde anvendt, meget mindre og ofte endog aldeles
umærkeligt i det første og andet Aar. h
Saavel Englændernes, som franske og tydske
Landmænds paa Jagttagelser og Forsøg grundede Erfaringer
have hævet Beengjødningens gavnlige Virkning paa
Vegetationen over al Tvivl; men vi have af disse
Forsøg, og fornemmelig af Englændernes Erfaringer,
vundet den Overbeviisning, at Beengjødningen hverken er
eller ved nogensomhelst forbedret Behandlings- eller
Anvendelsesmaade nogensinde kan blive et indgribende og
endnu mindre et varigt Erstatningsmiddel for
Staldgjødningen, saa at Landmanden, efter nogle
Agronomers Formening, derved skulde blive uafhængig af
QOvægavlen. Dertil er ikke alene Materialet for dyrt
og dets Bearbeidning for bekostelig, men Mængden,
som kan erholdes, staaer desuden i intet Forhold til den
udforderlige Mængde Gjødning, og ved Qvægavlens
Indskrænkning blev Misforholdet vist ikke hævet. Vi
ville regne 10 Stykker Faar eller Sviin paa en Hest
eller fuldvoxet Stykke Qvæg. I Gjennemsnit lever
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
