Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Beenmeel som Gjødningsmiddel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
163
hvert Stykke Qvæg i 10 Aar, inden det afgiver sine
Been, som i Gjennemsnit kunne udgjøre 100 Pund,
altsaa saameget som 10 Pund aarlig; men samme Stykke
Ovæg giver med god Pleie aarlig 15,000 Pund
Gjødning. Komme nu vel imod disse hine 10 Pund i
Betragtning?
Det maa vel heraf være klart, at en i Forhold
til Behovet saa høist ubetydelig Beenproduction aldrig
kan bevirke Forandring i vort Jordbrugs Tendents og
Grundlag, eller gjøre os mere uafhængige af
Qvægavlen; derimod forøges Massen af organiske Stoffe
formedelst Animalisation og Vegetation — Qvægavl og
Agerbrug —, og ethvert levende Væsen tilegner sig af
Naturens uudtømmelige Magazin mere, og forvandler
en større Mængde raae Stoffe i organiske, end fra dets
Legeme og Uddunstning forvandles i uorganiske. Jo
mere levende og hastigt Animalisation og Vegetation
gaae for sig paa en Flek af Jorden, jo rigere bliver
denne Flek paa organiske Gjødningsstoffe og
Frembringelseskræfterne tiltage i et arithmetisk Forhold.
Følgelig kan altid en Mængde Kornfrugter frembringes,
uagtet en temmelig Deel af Agerjorden vexelviis anvendes
til Qvægfoder eller Gjødning. Saaledes er en forøget
Ovægavl en umiddelbar Gevinst for Landmanden, og
kun ved at fodre og røgte slet bliver det til Sandhed,
at Qvægholdet er et nødvendigt Onde for Gjødningens
Skyld.
/ Naar man samler og sammenligner de hvøist
forskjellige Meninger om Beengjødningens Virkning og
Værd, saa kan man paa den empiriske Vei ikke rede sig
ud deraf. Men om man behørig overveier Beenmelets
Natur og Omstændighederne ved Anvendelsen, saa kan
man forene den største Deel af disse tilsyneladende
Modsigelser. Jeg vil anføre nogle af de mærkværdigste:
„Beengjødningens Nytte,” sige Nogle, „strækker sig
blot til det første Aar; fornyes den oftere, saa
forstyrres Agerens Frugtbarhed for stedse”.
AÅndre sige: „Beengjødningens Virkning er fast
ukjendelig i det første Aar, men i det foølgende
destomere, og kan siden spores i flere Aar“.
Det første Tilfælde indtræffer sædvanligst der, hvor
en ganske løs og let Jord indeholder en liden Deel let
opløselig Muld, som ikke siden erstattes ved Gjødning.
Naar den lette Jord iforveien er udmagret ved for
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
