Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg af Udgiveren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
174
Vinterfoder, og hvor til Jordens Opvarmelse og
Gjæringens Fremme fordres en god Deel Gjødning, anseer jeg
den Brugsmaade fordeelagtigst, hvor Jorden i en
Række af Aar bliver liggende til Græs, og
derefter i en anden Række af Aar benyttes
uden Gjødning indtil den sidste Sæd,
hvormed den igjen udlægges til Eng, efter
Frugtfølgens Regler, til Frembringelse af Korn,
Bælgfrugter og Rodvæxter.
Den hvilte Jords fortrinlige Frugtbarhed, dens
Afgrøders Størrelse og Vished, den rige Høavl og deraf
flydende fordeelagtige Qvægbenyttelse og Frembringelse
af en Mængde kraftig Gjødning maae, under forberørte
Omstændigheder, anbefale denne Dyrkningsmaade, hvor
Arbeidet desuden er mindre, og Omkostningerne følgelig
mindre end enhver anden.
Til Exempel paa en Frugtfølge efter disse
Grundsætninger tjener følgende:
1, Grønjords-Havre; 2, Kartofler; 3, Byg; 4,
Brak med fuld Gjødning; 5, Vintersæd; 6, 7, 8, 9,
Græs til Hø. /
Man har troet, at ved denne Brugsmaade
Sædavlen, til betydeligt Tab i den rene Indtægt, altformeget
indskrænkedes; men denne Indskrænkning af Agrene har
ingenlunde Kornavlens Formindskelse til Følge, efterdi
de vel mindre, men længere hvilte og bedre gjødede Agre
yde baade bedre og mere Korn, end de større efter kort
Hvile og en tarvelig Gjødskning.
„Der gives flere Aarsager, siger den i
Landoeconomien berømte Schmertz, „der i Bjerglande gjøre
Græsavlbruget deels nyttigt, deels nødvendigt. Man
finder der hyppigt Jordsmon af saa løs Natur eller
saa ringe Sammenhold, at de ingenlunde taale gjentagne
Pløininger; Planterne finde intet fast Standpunct deri,
og deres Rødder blive i Hede udtørrede og efter stærk
Frost blottede for Jord. Er Græsavlbruget under
saadanne Omstændigheder nødvendigt, saa er det i enhver
Bjergegn, hvor Jordsmonnet har en fortrinlig
Tilbøielighed til Græsvæxt, høist nyttigt og ofte alene
anvendeligt.“ Dobbelt bekostelig og besværlig falder
Korndyrkningen i saadanne Egne, og saameget Arbeide og
Bekostning lønnes kun slet ved en karrig Afgrøde, der i
vore Fjeldegne endog ofte aldeles forstyrres af tidlig
Nattefrost. Uaar ere derfor her oftest en Fløge af Ufor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
