Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Avlingsbestyreren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
179
ikke være mindre virksom og conseqvent i sin Forretning.
Bringes de ham derimod ved en Tredie, saa vil han
lade Snak være Snak, og ikke ændse dem. Men gaaer
det saavidt med dette Forhold, at Eieren virkelig griber
ind i Forretningernes Ledelse, uagtet han har overdraget
det Hele til Bestyreren, at han gjør Anordninger eller
giver Befalinger til Underbestyreren eller Avlskarlen,
saa vil ingen brav Mand finde sig deri, men strax
tage sin Afsked, hvortil han, hvis han ellers har seet
sig for ved Kontraktens Oprettelse, har den største Net.
De Egenskaber, som Bestyreren af et stort
Avlsbrug bør besidde, ere de samme, som man har at
fordre af enhver rationel Agerdyrker. At der hertil endnu
maa føies en udmærket Redelighed og en Pligtfølelse,
der overveier alle Egoismens Yttringer, naar Åvlingen
ikke er hans Eiendom, dette følger af sig selv.
Saadanne Mænd ere sjeldne, og kunde hidindtil ikke ofte
uddannes formedelst den Raahed, der herskede i den
landoeconomiske Haandtering. Imidlertid gives der dog
saadanne, hvilke af Enthusiasme for Sagen, som de
længe have offret ethvert personligt Hensyn, have
opsvunget sig til en sjelden Fuldkommenhed, og som dog
hellere for den større Virkekreds Skyld administrere
store Eiendomme, end selv modtage smaa Forpagtninger.
Man maa derimod beklage, at andre fortrinlige
Subjecter, ledede af Titbøielighed til at eie en Avling,
have indskrænket deres Virksomhed og Talenter til en
oftest altfor liden Virkekreds, endskjøndt man vistnok
ikke kan fortænke dem heri.
Det er en meget billig Fordring, at saadanne
Mænd ville og bør aflægges paa den Maadc, at de
ikke alene kunne leve med de Beqvemmeligheder, som
Aandsanstrengelse nødvendig fordrer, men ogsaa kunne
give deres Børn en dannet Opdragelse, og hvo, der
her viser Karrighed, fordi han ikke betænker, hvor store
de Fordele ere, som en indsigtsfuld Mand kan forskaffe
ham, vil aldrig faae en Saadan. 2
Lønningsmaaden bestemmes meget forskjelligt. Man
har fordetmeste anseet det fordeelagtigt, at bestemme som
Hovedlønning, enten en vis Andeel af hele den rene
Indtægt, eller ogsaa det, som et Avlsbrug giver over
en vis Summa, hvortil det anslaaes. Denne
Indretning har, betragtet fra een Side meget anbefalende, og
falder i Almindelighed ud til begges Tilfredshed, naar
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
