- Project Runeberg -  Den erfarne landmand /
185

(1844) [MARC] Author: Jacob Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tangens Anvendelse til Gjødning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

185

Efteraaret bedækkes tyndt med frisk Tang, den næste
Sommer yde en fortrinlig Græsvæxt, og Kløver vil
vise sig i Mængde, hvor man forhen ikke blev den
vaer. Den udvaskede Tang opsamles om Foraaret og
anvendes til Strøelse under Qvæget eller Svinene.
Den friske Tang anvendes desuden med største Fordeel
til al Slags Sæd og paa ethvert Jordsmon.

Paa vort Lands Vestkyst, hvor Tangen
fornemmelig i stor Mængde opkastes, er Climatet ikke saa
forskjelligt fra det skotske, at vi jo maatte kunne benytte
dette let tilgængelige Gjødningsmiddel paa samme
Maade. Langs Kysten er Sandet desuden den
almindeligst forherskende Jordart i Jordsmonnet, og deslige
Jordsmon kunne som oftest uden Skade befares med
Hjulredskaber til enhver Aarstid, naar Tang i Mængde
opkastes, nemlig For- og Efteraar. For dem, som enten
aldeles ikke, eller ogsaa kun for en Deel, kunne benytte
Tangen i frisk Tilstand nedskrives følgende Bemærkninger.

Naar den friske Tang ikke bringes lige fra
Stranden paa Ageren eller Engen, er det en Hovedsag ved
dens Anvendelse til Gjødning, at bringe den i saadan
Tilstand, at den kan raadne, eller dog i det mindste
blive skjør. Man har derfor at vogte sig for, at den
Sliim, som findes pua den nylig opdrevne Tang, ikke
tabes; thi bliver den borte, modstaaer Tangen i den
Grad Forraadnelsen, at man, i flere Aar efter at
den er bragt paa Jorden, endnu kan finde den
liggende ganske heel. Finder man altsaa løs Tang ved
Stranden, som alt er tørret og bleget, da vil dens
Anvendelse til Gjødning lidet eller intet nytte. Det
er derfor alle Tangbrugernes største Omhu, strax at
komme i Besiddelse af den Tang, Stranden opkaster,
ikke alene for at Høivandet ei igjen skal borttage
den, men ogsaa for at kunne strax faae den saaledes
sammenhobet, at den ei ved Regn taber sin Sliim og
hentørres. I slige Dynger bliver den grønne Tang
snart varm, og gaaer formedelst Slimen over i den
Gjæring, hvorved dens Forraadnelse tager sin
Begyndelse. Vil man bruge Tangen strax til Blanding med
anden Gjødning, ligesom den findes ved Stranden, uden
iforveien at sammenhobe den, saa holdes den Tang, der
opkastes om Sommeren, fra Slutningen af Mai til
imod Vinteren, for den tjenligste, da denne Tang
meget ofte kan findes alt at være kort og skjør. Aller-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:52:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erlandmand/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free