- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
14

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - I. Danmarks ældste Kultur. De romerske Erobringers Indvirkninger paa Norden. Romerrigets Fald. Angelsaxer og Franker. Samtidige Forhold i Danmark.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

særegen Smag i de nordiske Lande [1]. Alle
Kjendsgjerninger fra hiin fjerne Tid tyde hen paa, at
Befolkningen i Danmark dengang i Henseende til selvstændig
udviklet Kultur fuldtvel kunde staae ved Siden af de
hedenske Angelsaxer og Franker, Britanniens og
Galliens nye Erobrere, med hvem den i det Hele taget
synes at have havt Meget, navnlig Odinsdyrkelsen,
tilfælles, ja at de Danske endogsaa i Søfart og Handel
langt have overgaaet disse. Ikke alene ældgamle
nordiske Sagn berette om de Danskes og Nordboernes
vidtstrakte tidlige Søtog; ogsaa en fremmed, frankisk
Krønikeskriver fortæller, at en frankisk Konge i
Begyndelsen af det sjette Aarhundrede var flygtet til Danmark til
Kong Cochilaik (Hugleik?), for at søge Hjelp mod
Klodovig, der paa den voldsomste og grusomste Maade
havde erhvervet sig Eneherredømmet over Frankerne.
Danerne samlede senere (Aar 515) en Flaade, hvormed
de seilede op ad Floderne i Flandern, udbredende Død
og Ødelæggelse til alle Sider. Men da de belæssede
med Bytte vilde vende tilbage, bleve de slagne og mistede
igjen Alt hvad de havde vundet [2].

Forresten vare dog de Danskes og Nordboernes
Søtog i det sjette, syvende og Begyndelsen af det
ottende Aarhundrede endnu væsentlig indskrænkede til
Nordens egne Lande og til Kysterne omkring Østersøen.


[1]
Jfr. t. E. »Nordiske Oldsager. Fig. 379, 381-84, 393, 397-408, 425,
430—32, 443—44 m. fl. C. J. Thomsen om Guldbracteaterne i Atlas
de l’Archéologie du Nord. Tab. I—XII. og Annaler for Nord. Oldk. og
Historie 1855 samt Mémoires de la société Royale des Antiqv. du Nord
1850—1860.
[2]
Gregorii Turonensis Historia Francorum III cap. 3. Dette Skrift er
affattet i Slutningen af det sjette Aarhundrede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free