Print (PDF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men den Nordboerne medfødte Kjærlighed til Havet
og Lyst til dristige Søtog, som fra Arilds Tid af havde
havt sin Rod i Folkets krigerske Aand og i Nordens
for et kraftigt Sømandsliv fortrinlig skikkede
Naturforhold, fandt bestandig ny Næring. Gjennem lange
Tidsrum forberedte Nordboerne og ikke mindst de
Danske og Nordmændene sig til at fremtræde paa en
større, verdenshistorisk Skueplads.
II.
Christendommens Fremtrængen hos Franker og Angelsaxer. Større Rigers
Dannelse. Karl den Store. Offa og Egbert. Svaghed hos Folkene. Første
Vikingeskibe i de christne Lande.
Hedenskabet hos Franker og Angelsaxer blev ikke
af lang Varighed. I Gallien, hvor Levninger af den
tidligere Christendom stadig havde holdt sig i større
Udstrækning, fandt den christne Lære hurtigst Indgang
hos det nye Herskerfolk. Efterat den mægtige Erobrer
Klodovig var bleven omvendt, modtog alle Franker
efterhaanden hen i det sjette Aarhundrede den hellige Daab.
Fra Gallien af virkede Christendommen igjen ind paa
Britannien. Men endskjøndt ogsaa christne Lærere fra
Irland, de vestlige Øer, især Jona, og fra Skotland
prædikede i det nordlige og vestlige Britannien,
grundfæstedes den nye Lære dog ikke her, før hen i det
syvende Aarhundrede. Kirker og Klostre, som
forhen vare afbrændte af Anglerne og Saxerne i deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
