- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
31

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - III. Tilstanden i det skandinaviske Norden ved Vikingetogenes Begyndelse. Kongemagtens Udvidelse. Christendommens Nærmelse. Danmark truet af Karl den Store.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og endnu mindre kunde de finde sig i de nye Afgifter,
som de maatte udrede, og som bleve dobbelt
følelige, da den forhen saa betydelige Indtægt af
Vikingefærden var, om ikke ganske standset, saa dog væsentlig
besværliggjort. Talrige, frihedselskende Mænd, som
ikke vilde bøie sig for den nye Tingenes Orden, der
ovenikjøbet begyndte at true de gamle Guder, foretrak
da at forlade Fædrehjemmet, for at søge sig et Fristed
i ubeboede Lande eller for ved Sværdet i Vikingefærd
at skaffe sig stadig Underhold, maaskee endog et nyt Hjem
paa fremmede Landes Kyster. Til slige Erobringer
sigtede aabenbart de fleste af de større Vikingetog til
de vestlige Lande, ja selv mangfoldige af de mere
spredte, tilsyneladende enkeltstaaende Hærgetog vare
beregnede paa, ved gruopvækkende Ødelæggelser at
bane Veien for endelige Bosættelser.

For de Danske var der imidlertid endnu en ganske
særegen Grund til netop henimod Aar 800 at
paabegynde Vikingetog til idetmindste nogle af de vestlige,
nemlig de saxiske, frisiske og øvrige frankiske Lande.
Danmark var ikke alene, ifølge sin Beliggenhed og sin hele
Kulturudvikling, det Rige i Norden, som hurtigst maatte
paavirkes af de større europæiske Bevægelser, som
tidligst smeltede sammen til eet heelt Rige, hvorved
det igjen virkede ind paa Sverige og Norge, og som
saaledes tidligst udsendte større misfornøiede
Vikingeskarer til de nærmest liggende fremmede Lande. Men
det var ogsaa Danmark, som tidligst maatte optage
Kampen for Nordens nationale, baade religiøse og
politiske Selvstændighed imod Saxernes grusomme
Betvinger Karl den Store, der som Seirherre stod ved
Danmarks sydlige Grændse. Den frihedselskende saxiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free