Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - V. Christendom prædiket i Danmark. Vikingetogenes andet Tidsrum fra 830 til 860. Forliget i Verdun. Danernes Nedsættelse paa Øer ved Frankriges og Englands Kyster. Deres Tog til Spanien og Middelhavet. Nordmændenes Erobringer af Kongeriger i Irland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christendommen, og som fra Tydskland og Frankrige
havde modtaget truende Opfordringer til at standse
Vikingefærden fra sit Rige, skal da, rystet ved Regners
og hans Mænds Død, bl. A. have tilbagesendt de paa
Toget i Frankrige gjorte christne Fanger.
Regner og hans Mænd kunne dog i al Fald paa
en meget naturlig Maade være døde af den fra
Frankrige medbragte Sygdom. Hverken et sligt Uheld eller
Kong Eriks Omvendelse til Christendommen og hans
derved forandrede politiske Forhold vilde overhovedet
kunne afskrække danske Vikinger fra at hjemsøge Lande,
som i Striden mere forsvarede sig med døde Helgeners
Been, end med levende Mænd, og som saa villig kjøbte
sig Fred med uhyre Pengesummer. Kong Erik i
Danmark fik desuden i sine sidste Leveaar (850—854) nok
at gjøre med indre Stridigheder i sin Slægt. Han
maatte finde sig i at dele sit Rige og faldt tilsidst i
et Slag tilligemed de Fleste af Kongestammen. Hans
Efterfølger var en Dreng, Erik med Tilnavnet Barn,
som ovenikjøbet, for at holde sig paa Thronen, blev
nødsaget til (857) at overlade nogle frisiske Distrikter
paa Sønderjyllands Vestkyst til een af
Kronprætendenterne: Rørek.
Efter Kong Karls usle Forlig og Regners Død
vedbleve derfor Vikingesværmene ikke alene at holde
sig overalt i Frankrige, men de tiltoge endog i Antal,
Styrke og Dumdristighed. Forsvarsanstalter bleve vel
paabudte, men ikke gjennemførte paa en for Landet
betryggende Maade. Skrækken for Vikingerne var ikke
uden Grund ligesaa almindelig som stor. Flere og
flere Strækninger, især nærmest ved Floderne, kom til
at henligge udyrkede og ubeboede. Klostre og Stæder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
