Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - V. Christendom prædiket i Danmark. Vikingetogenes andet Tidsrum fra 830 til 860. Forliget i Verdun. Danernes Nedsættelse paa Øer ved Frankriges og Englands Kyster. Deres Tog til Spanien og Middelhavet. Nordmændenes Erobringer af Kongeriger i Irland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ja selv de stærkest, befæstede blandt disse, i hvilke
Landbefolkningen forgjæves havde søgt Sikkerhed,
frembød synlige og sørgelige Vidnesbyrd om Vikingernes
Hærgen. Den standsede Jorddyrkning og Vikingernes
idelige Udpresninger af Penge, Levnetsmidler og andet
Gods maatte snart fremkalde Nød, som endnu mere
forøgedes ved Hoffets Ødselhed og ved de Stores
lovlovløse, uchristelige Begjerlighed efter at tilegne sig
baade de fra deres Hjem fordrevne Geistliges og andre
Folks Eiendomme. Frankernes Naboer mod Vest,
Bretonnerne i Bretagne, vedbleve at slutte sig til
Normannerne og i Forening med dem at hærge saavel
paa de franske Lande som ogsaa stundom paa de
Geistliges Besiddelser i Bretagne selv. Syd for det
daværende, egentlige Frankrige, hvis Udstrækning endnu
kun var meget indskrænket, laa det af Kong Pepin
beherskede Aqvitanien, hvor Normannerne ligeledes jævnlig
anrettede frygtelige Ødelæggelser. Da Pepin ikke var
istand til ret at styre og forsvare sit Land, blev han
afsat af Folket, der overgav Kronen til hans
Farbroder Kong Karl den Skaldede. Men Karl, som
ikke kunde værne om sit eget Rige, formaaede
endnu mindre at værge det fjerntliggende Aqvitanien.
En stærk Bevægelse imod ham kom snart til Udbrud.
Nogle af Aqvitanerne vilde indkalde hans Broder Kong
Ludvig den Tydske, medens Andre sluttede sig til
den afsatte Kong Pepin, der endog senere (857)
indgik nøie Forbund med Normannerne, med hvem han
derefter frygtelig hærgede sit eget Fædreland.
Under disse Uroligheder, som Kong Karl ikke
strax kunde beherske, fandtes derfor ogsaa ved Midten
af Aarhundredet (850—860) temmelig stadig, næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
