- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
65

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - V. Christendom prædiket i Danmark. Vikingetogenes andet Tidsrum fra 830 til 860. Forliget i Verdun. Danernes Nedsættelse paa Øer ved Frankriges og Englands Kyster. Deres Tog til Spanien og Middelhavet. Nordmændenes Erobringer af Kongeriger i Irland.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uafbrudt, Vikingeskarer leirede i Sommefloden, i Seinen,
Loiren og Garonnefloden.

I Seinen havde Høvdingerne Bjørn og Sigtryg
længe ligget i Vikingefærd, da Sigtryg paa eengang
(853), formodentlig efter Opfordring af Bretonnerne,
brød op til Loiren. I Forening med Bretonnerne
angreb han her sine egne Landsmænd, der med et uhyre
Bytte havde sat sig fast i Nantes. Efter en haard
Kamp, i hvilken Sigtryg selv blev saaret, besluttede de
i Nantes beleirede Danske hellere at dele deres
Rigdomme med Sigtryg og Bretonnerne, end at fortsætte
Striden, som ellers let kunde have altfor farlige Følger.
Sigtryg gik da tilbage til Seinen, hvor han kort efter
skal være falden. Senere hævnede de Danske i Nantes
sig paa Bretonnerne ved et Hærgetog til deres Land.

I Seinen vedbleve dog Vikinger at holde sig. Aar
857 trængte de atter ind i Paris, brændte flere Kirker
og afstode kun fra yderligere Ødelæggelser imod at
erholde anseelige Pengesummer. Samtidig bredte de
deres Tog ud over Omegnen af Paris. Ved Loiren
hærgedes især Nantes, Tours, Blois, Orleans og flere
Stæder, og i Aqvitanien ved Garonnefloden Bordeaux
og tildels Toulouse, som dog gjorde heldig Modstand,
foruden mange andre Egne af dette ved Pepins og
Kong Karls Kamp dobbelt hjemsøgte Land.

Fra Gironde-Egnene af, hvor disse Stridigheder
maae have samlet talrige Vikingeskarer, siges Hasting
nu at have gjort et nyt Tog (859 — 860) til Spanien,
ja heelt ind i Middelhavet. Han gik langs Kysten
til Rhonemundingen, løb op i Floden og befæstede
Øen Camargue, hvorfra han hærgede hele det
omliggende Land. Derfra drog han videre til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free