- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
73

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - V. Christendom prædiket i Danmark. Vikingetogenes andet Tidsrum fra 830 til 860. Forliget i Verdun. Danernes Nedsættelse paa Øer ved Frankriges og Englands Kyster. Deres Tog til Spanien og Middelhavet. Nordmændenes Erobringer af Kongeriger i Irland.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

848 tilkæmpet sig Befrielse fra Nordmændenes
Overherredømme. Thi netop dengang sendte en irsk
Konge, som i Anledning af Seiren vilde begive sig til
Rom, et Gesandtskab til den frankiske Konge for at
erhverve Tilladelse til selv at drage igjennem hans
Land.

Det norske Kongerige, som af Thorgils var stiftet
i Dublin, gik neppe ganske tilgrunde ved hans Død
eller ved det storartede norske Overherredømmes
Ophør. Endnu 849 og 850 nævnes Dublin-Nordmændene,
ja fra Thorgils Tid af vare Nordmændene temmelig
uafbrudt i tre til fire hundrede Aar bosatte i Dublin,
der i denne lange Tid hyppigst blev behersket af dem.
Allerede 849 landede her en anseelig Flaade til
Undsætning for de efter Thorgils Død betrængte
Nordmænd. Ved denne Tid maae større Skarer baade af
Daner og Nordmænd være komne til Irland, da de
endog indbyrdes holdt blodige Kampe baade tillands og
tilsøes om Besiddelsen af Irlands Hovedstad. De irske
Krøniker vide nu bestemt at skjelne mellem de mørke
Daner (Dubh-Lochlannoch, Dubh-Geinte, Dubh-Gaill) og
de lyse Nordmænd (Finn-Lochlannoch, Finn-Geinte,
Finn-Gaill). Danerne, som senere ogsaa bleve kaldte
»Danars« og »Danmarcachs«, nævnes saa hyppig i
Irlands Aarbøger, at de upaatvivlelig maae have havt
megen og varig Indflydelse der. Imidlertid fik
Nordmændene Overhaand, idet en norsk Konge Olaf med
Tilnavnet den Hvide, i Aaret 852 undertvang de
Danske, som maatte give ham Gidsler, hvorefter han
gjenoprettede fuldstændig Nordmændenes Kongerige i
Dublin. Samtidig med ham grundlagde to Brødre
Sigtryg og Ivar norske Riger i de vigtige Handelsstæder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free