Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - V. Christendom prædiket i Danmark. Vikingetogenes andet Tidsrum fra 830 til 860. Forliget i Verdun. Danernes Nedsættelse paa Øer ved Frankriges og Englands Kyster. Deres Tog til Spanien og Middelhavet. Nordmændenes Erobringer af Kongeriger i Irland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Waterford og Limerick. Nordmændene siges her
med Rette ikke mindst at have skaffet sig Fodfæste
ad fredelig Vei ved Handel og Søfart, da Irerne selv
vare for uvirksomme til at drive mere udstrakte
Handelsforbindelser, isærdeleshed tilsøes. Ogsaa disse norske
Riger i Waterford og Limerick bestode gjennem flere
Aarhundreder [1].
Paa adskillige Punkter af Skotlands Kyst havde
Nordmændene desuden sat sig fast og oprettet mindre
Nybygder eller Riger, der dog snart kom til at adlyde
Moderlandet Norges mægtige Eneherskere.
Noget over Midten af det niende Aarhundrede
(omtrent ved Aar 860) havde følgelig Danerne og
Nordmændene overalt i de vestlige Lande tilkæmpet
sig flere Besiddelser, der tildeels skulde danne
Udgangspunkter for fremtidige større Erobringer. Foruden de
mere afhængige Len i Frisland og i Flandern eller
Frankrige, som danske Kongesønner havde erhvervet
sig, var der allerede i Irland afrundede og selvstændige
norske Kongeriger og det, mærkeligt nok, i Irernes
egne, største Handelsstæder. I Frankrige og England
derimod vare Danerne endnu væsentlig indskrænkede
til enkelte Øer i Flodmundingerne. England og
Frankrige maatte ogsaa naturlig yde en ganske anden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
