- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
111

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - VII. Forlig mellem Danerne og Kong Alfred. Endelig Afstaaelse til de Danske af Østangel. Halvdelen af England i de Danskes Magt (»Danelagen«). Danekongen Gudrums Daab. Vikinger tilbage til Frisland og Frankrige. Timaaneders-Beleiringen af Paris. Nederlag ved Løwen. Vikinger igjen i England. Ganger-Rolfs og Danernes Erobring af Landet ved Seinemundingen (»Normandiet«).

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Syv Uger efter Tilbagetoget til Cirencester skal han
nemlig med tredive af sine bedste eller fórnemste
Høvdinger have indfundet sig hos Kong Alfred, for at lade
sig døbe. Med megen Høitidelighed bleve nu, til stor
Glæde og Trøst for det angelsaxiske Folk, disse forhen
saa vilde og grumme Hedninger indlemmede i Christi
Kirke; Kong Alfred stod selv Fadder til Kong Gudrum
og gav ham i Daaben Navnet Ethelstan. Syv Dage
efter bleve de nysomvendte Danskes Daabsklæder
aftagne i Wedmor, og ved en kort efter (endnu i Aaret
878) sammesteds afholdt Rigsforsamling af de saxiske
Store, et saakaldet »Witenagemot«, det første, der var
blevet holdt efter den danske Erobring, afsluttedes et
formeligt Forlig mellem Alfred paa den ene og
Østangels Konge Gudrum-Ethelstan tilligemed Østangels
vigtigste Høvdinger paa den anden Side, hvorved en
stor Deel af England formelig afstodes til de Danske.

Ved dette endnu opbevarede Forlig [1] bestemtes
saaledes først og fremmest, at Grændserne mellem
Gudrum-Ethelstans og Alfreds Riger skulde fastsættes
fra Mundingen af Themsfloden langs Floden Lea,
derefter til Bedford op ad Ouse Floden til Watlingastræt
eller til den Vei, som fra ældgammel Tid af var lagt
fra Englands Sydostkyst tværs op igjennem Landet
mod Sydvest til Chester paa Grændsen af Wales, og
som, idet den fulgte den naturlige Høideryg, hvorfra
Vandløbene baade mod Øst og Vest strømme, dannede
en virkelig Grændse mellem det sydvestlige og
nordostlige England. Isærdeleshed fra denne Tid af blev
Watlingastræt i det Hele ogsaa omtrentlig Grændsen


[1]
Trykt hos Thorpe: »Ancient laws and institutes of England« I. 151 sq.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free