Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - VII. Forlig mellem Danerne og Kong Alfred. Endelig Afstaaelse til de Danske af Østangel. Halvdelen af England i de Danskes Magt (»Danelagen«). Danekongen Gudrums Daab. Vikinger tilbage til Frisland og Frankrige. Timaaneders-Beleiringen af Paris. Nederlag ved Løwen. Vikinger igjen i England. Ganger-Rolfs og Danernes Erobring af Landet ved Seinemundingen (»Normandiet«).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem den angelsaxiske og danske Deel af England,
ligesom den forhen, paa det sydligste Mercien nær, havde
adskilt Anglernes og Saxernes Lande. Netop den
Omstændighed, at det saaledes udelukkende var Anglernes
og ikke Saxernes gamle Land, der overgaves til de
Danske, maa væsentlig have trøstet Alfred, hvem det
fornemmelig gjaldt om at bevare sit fædrene, vestsaxiske
Rige, der ved Forliget endog forøgedes med de Syd for
Watlingastræt liggende Strækninger af Mercien.
Forliget satte endvidere Englændere og Danske
paa selvsamme Fod, idet t. E. Drabsbøderne vare de
samme. For de Danske beregnedes disse efter deres
egen gammelnordiske Myntberegning i Mark og Øre,
medens de for Angelsaxerne fastsattes i Pound og
Shilling. Forliget antyder desuden, at Englænderne
dengang stundom gik over til de Danske og toge
Tjeneste i deres Hære, hvilket sikkert maa
forstaaes baade om angliserede danske Nybyggere, og om
angelsaxiske Overløbere. Sandsynligheden af at der i
Gudrums Hær inden hans Omvendelse til
Christendommen fandtes flere Christne, vinder herved ny
Bekræftelse. Ogsaa en fransk Høvding over Ponthieu,
Isembard, en Søstersøn af Kong Ludvig den Stammende,
skal være flygtet fra Frankrige til Kong Gudrum i
Østangel og have ledsaget denne paa hans Tog mod Kong
Alfred i Wessex. Disse Tog maae saaledes
aabenbart dengang have været anseete for virkelige
Erobringstog, i hvilke selv Christne kunde deeltage.
Omtrent samtidig med Gudrum-Ethelstans Daab,
eller maaskee endog noget før, begyndte endeel af de
store Vikingeskarer, og fornemmelig vel de argeste
Hedninger, som fra Frisland og Frankrige af vare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
